Den 23. Februar 2000 slukkedes en smuk stjerne, mezzo-sopranen Ofra Haza var et elsket ikon i sit hjemland, og var kendt langt udenfor landets grenser. Hun havde en fin & himmelsk sangstemme, samt et smukt sind, som flere gange kom til udtryk i sangene hun gav. For ESC-folk kendtes hun for hendes sang for hjemlandet i München 1983. For mange var hun spennende & etnisk, havde udseendet & talentet med sig, og var top profesjonel.

Det hele startede en November-dag i Tel Aviv i 1957, da Batsheva Ofrah Haza første gang så dagens lys, hun var yngste datter i en 9 personer stor søskeneflok og barn af en familie, som havde været religiøst forfulgt i Yemen. Ofra fik musikken ind fra barnsbein, da moderen Shoshana sang gamle yeminesiske sange i hjemmet, og spillede på tambour tromme. Andre musikalske indslag i barndommen var bl.a. Beatles, Elvis & israelske folkesange.

Som 12 årig gik hun med i det lokale Hatikva Teater, som var bedre kjennt som en protest teater-gruppe, originalt etablert av Bezalel Aloni, en person som skulle tegne hendes karrierer de neste 20 år frem. De føljende 7 år, var hun med i gruppen hvor hun sang, og sammen utgav de i årene 4 albums .Som 18-årig, nåede hun alderen, hvor man skulle i hæren, hvilket er lovpliktigt i Israel, og tilbakte de 2 obligatoriske år dér.

Som 19-årig blev hun Israels første pop-prinsesse, en tittel som journalister senere hen krydrede ved at utråpe hende til ”Madonnaen av Østen”. Gjennem tiden gjorde hun andet end at synge, deriblandt optrådte hun ved underhollningsaransjementer på tv, og lavede film med instruktørerne Zalman King & Goran Bregovich.

Ofra utgav adskillige albums i sin tid, og bevægede sig ofte omkring emner som fattigdom & forskjelsbehandling, enkle sange for den almindelige israeler. Hun bevegede sig først i det israelske & arabiske språk, senere kom også engelske sange til, hun krydsede de forskjellige kulturer, og det åpnede kanskje døren hos mange mennesker.

I 80’erne tok det fart, bl.a. da Ofra Haza vandt i det israelske Melodi Grand Prix, og dervet skulle representerer landet med sangen «Chai«, ved Eurovisjonen  i München i 1983. Ofra’s fremførelse rakte til en 2. plass i Tyskland, bare 7 poeng fra at vinne hele greier, i ettertiden kan bl.a. sangen «Chai» kanskje prale av, at være mere populær end vinnersangen fra Luxembourg.

I 1984 utgav hun albummet ”Fifty gates of wisdom”, med Jemenittiske sange der i det 17. århundrede var skrevet av Rabbi Shalom Shabazi, samme sange som hun hørte fra moderen i barndomshjemmet. Åbnings-sangen på pladen var ”Im nin’ alu”, en sang som nogle år seinere, veltede det meste av verdens radiostasjoner & hitlister, og som lagde sig bl.a. som nr. 1 i Norge – tradisjonelle orientalske rytmer a la Jemen, tilsat hebraisk språk, det viste sig at være en god opskrift på den tiden.

I 1991 var hun med på re-lanceringen av John Lennons ”Give peace a chance” – videoen blev lavet i forbindelse med ”Verdens artister for fred”. 3 år etter var hun fremme med freden igjen, da hun optrådte ved Nobels Freds Pris ceremoni, da vinderne dette året var: Yitzhak Rabin, Shimon Peres & Yasser Arafat. Sangen ”Paint box” var det smukke bidrag, hun ydede til øyeblikket.

DreamWorks lancerede i 1998 tegnefilmen ”Prinsen av Egypt”, hvor Ofra lagde stemme til Moses mor, Yochoved – en figur som etter sigende, skulle være tegnet til at ligne Ofra mest muligt. Historien er som de fleste bekendt, en stor del av netop Israels & regionens historie, og dervet også en stor del av Ofras egen historie.

Noget av det smukkeste som er skrevet fra Israel, betegnes av mange israelere som deres anden nasjonal-sang – Yerushalayim shel zahaw ~ Jerusalem av gull (Skrevet av Naomi Shemer i 1967), blev i forbindelse med Staten Israels jubilæum, sunget av Ofra. Jeg har hørt den med mange forskjellige artister & kor, men ingen når i nærheten av Ofras utgave! Nogen kjenner kanskje også sangen fra  Steven Spielbergs stor-film, ”Schindlers liste”.

28 albums utgav hun medens at hun levede, og 4 mere er kommet til etter hendes død – et utal av sange er kommet fra Ofra gjennem årene, blandt de mange:

• Chad Gadya (1979)
• Love song (1988)
• You (1997)

Som 39 årig fandt Ofra sin store kjærlighet, forretningsmanden Doron Ashkenazi, med hvilken hun indgik egteskap i sommeren 1997 – en ceremoni som avholdtes på taket av barndomshjemmet, og hvor gjestelisten bl.a. indeholdt Shimon Peres. I en kultur & region med markante holdninger til kvinder og mænd, levede Ofra et anderledes liv.

Hun var selvstendig og ugift langt op i sin alder, og selv etter ekteskapets start, fortsatte hun sit gamle liv med selvstendig job – et splittet liv, i 2 forskjellige verdener, men folk elskede og respekterede hende for dén hun var. Hun ønskede sig sterkt at få barn, men nåede dog aldrig sjelv den glede, til gjengeld fik hun med i ekteskapet Dorons datter av tidligere ekteskap, og en adoptert søn.

Ofra nåede meget gjennem sit liv, hun optrådte med store stjerner som: Sinéad O’Connor, Whitney Houston, Paula Abdul, & Michael Jackson bare for at nevne nogen. Hun fik 16 gull og platin albums i hendes hjemland, fik 2. Plassen ved Eurovisjonens Melodi Grand Prix – men størst av alt, hun betok, gledede & brendte sig fast, i mange mennesker både i & uten for hjemlandet!

Ganske som at der var en slange i den Hellige Bok, så var der kanskje også én i Ofra Haza’s liv – ektemanden Doron menes at være kilden, som seinere hen blev hendes skepne. Da hun 14 dage før sin død blev indlakt på hospitalet, var det med fremskeden AIDS, en sykdom som dage etter stoppede nogle indre organer, og det blev enden. Èt år etter Ofras død, fandt man Doron død – av en overdose, han menes at være årsaken til at hun fik sykdommen.

I Mars 2007, besluttede man i bystyret I Tel Aviv, at man ville ære byens & landets store stjerne, en park i byen fik nyt navn, og hedder nu Gan Ofra ~Ofra’s Park. PArke ligger for enden av gaten Bo’az gade, hvor Ofra selv voksede op i barndommen  – en del av parken har nu fået en stor legeplass, for at symboliserer hendes store kjærlighet til børn, og til hendes gamle barndomskvarter, hvor hun altid vente tilbage til.

Det som startede flot, sluttede tragiskt – en smuk stjerne slukkedes i Tel Aviv i Februar 2000, i samme by hvor hun også fødtes. Hun er stedt til hvile i selv samme by – i forbindelse med hendes død, uttalte Statsminister Ehud Barak: ”Ofra kjempede sig op fra Hatikvah’s slum, for at ramme øverst i toppen av Israels kultur. Hun har efterladt et mærke på alle av os”.

Med dyb respekt herfra – må Ofra Haza hvile i fred!

Bilde-kilder: Wikipeia.org & egen prod.