«Var det dét»? Det er måske et spørgsmål som andre end jeg har siddet med i forskellige situationer – og det var egentligt det spørgsmål som meldte sig hos mig, efter den danske finale i lørdags.
Efter et par alternative år, skulle det endelig være et nyt kapitel i den store danske Grand Prix bog. Den danske finale 2013 bragte både en personlig sorg inden showets start, men samtidig også et show som blev nydt , da tankerne skulle over på noget mere positivt. Det blev en aften med mange følelser, men også starten på noget som små 4 måneder efter, gav en kæmpe glæde i skåne da Emmelie de Forest sejrede, og så endda i Københavns 5. brokvarter!
2014 skulle følge op, og DR satte alle sejl til ved det Danske Melodi Grand Prix i Odense. Der skulle findes en vinder, som skulle repræsentere os på hjemmebane. Der sad man med en flot og anderledes scene, gode værter og adskillige rigtig gode bidrag – og så kom den våde klud, både juryen og Hr. & Fru. Kaffekop valgte at sende Basim af sted… Udover Basim var der ham den irriterende med mikrofonhåret (ham vender vi tilbage til længere nede). Optur – blev til nedtur den aften, og det var med blandede følelser at skulle heppe på eget land da vi afholdt ESC, men stjernerne stod jo godt for Basim, for miraklet gjorde at han jo endte med en flot placering.
(Hvorfor dog i alverdens riger og lande sende Basim, når vi kunne sende dem her?!)
Så kom vi til i år, det er jo egentligt lidt underligt at skulle holde national finale, når ESC i København teknisk set ikke er overstået endnu. Bevars, lamperne, scenen og alt andet på Eurovision Island er alt sammen væk, men efterspillet om økonomien kører stadig her til lands, senest med Wonderful Copenhagens Direktør som valgte at gå, og praktisk talt hele bestyrelsen som vælger ikke at genstille. Den historie er ikke slut, men det ændre ikke at DR faktuelt lavede et bragende flot show i vores hovedstad.
DR valgte at 2015 skulle være en ny generation indenfor Grand Prix’et. Trofæet skal hentes ind endnu engang, så derfor skulle der fornyes i det show, som ellers har givet flotte placeringer de år. Logoet blev udskiftet, værts sammensætningen var ny, man indførte regionale juryer igen, og man forsøgte at gøre afstemningen mere spændende igen. Det skulle være et vellavet show med kvalitet som altid, men denne gang en fornyet version 2.
Med det i vente, sad jeg klar lørdag aften for at se det store show fra den Nordjyske hovedstad Aalborg. Hummersuppen med rejerne var lavet, og en flødebolle fra Spangenberg indkøbt til dessert. Jeg skulle have folkefest a la DR, og aftenen som jeg havde ventet på i et år var nu kommet! Jeg havde med vilje ikke hørt sangene på forhånd, det skulle være det helt store brag som mødte mig på aftenen. Anne Gadegaard var min umiddelbare favorit, måske fordi hun var den jeg bedst kendte. Der var andre navne som jeg kendte, nogen for bedre ting end andre.
Festen blev skudt i gang, og værterne Jacob Riising og Esben Bjerre gjorde et hæderligt arbejde. Meeen – står det til mig, så vil jeg nu gerne have et kvinde/mand værtspar til næste år igen, for nok er de flinke, men det er nu med mere charme og hygge, når der er lidt mere pingpong værterne imellem, end hvad de 2 flinke fyre kunne diske op med.
Scenen skuffer DR aldrig på, og heller ikke denne gang. Meget kan man sige om den danske Stats Radiofoni, men de ved hvordan man skal banke en scene sammen, og hvor lyset og effekterne skal placeres i rummet. Stor tommel op for det altid flotte resultat! De regionale juryer havde DR valgt at tage ind igen, og ligeledes sikre en mere spændende afstemning. Det var fantastiske toner i mine ører, og jeg noterede flere velkendte og ganske kompetente personer i de 5 juryer. Det var en fornøjelse at se, at de var så forskelligt sammensatte, for det vil alt andet lige, give en mere varieret afstemning.
Sangene var en varieret omgang. Som altid var DR klar med en god omgang kvalitets-bidrag. Skal jeg tage placeringerne neden fra, så havde vi etniske toner fra Sara Sukurani, som der i udgangspunktet burde give noget nyt og spændende. Når man har haft et hit i 19 lande, må man vel kunne et eller andet… Bevars, hun sang fint, men sangen havde jeg bestemt hørt før, og det var i adskillige ESC-finaler. For dem som ikke følger MGP eller ESC nærmere, synes måske ikke at der var så mange sammentræf, men for mig/os som gør, der var der nok for mange tætte forbindelser her.
Andy Roda endte på 9. pladsen. For mange ukendt person, men jeg har stiftet bekendtskab med ham et par gange gennem årene, og havde ok forventninger til ham. Her var der gang i festen, og et ellers forholdsvis «dødt» publikum i Gigantium, vågnede lidt op til dåd. Andy brændte ikke nok igennem på skærmen, men kunne for min del godt have klaret sig lidt højere op på listen.
Herefter et hop op til en delt 7. plads. Her endte så en af de personer jeg på forhånd vendte tommelfingeren nedad på – Marcel med the Soulman Group. Han stillede med sin funk-inspirerede bidrag, og gav kontrast i konkurrencen, men der slutter så også det pæne fra min side. Manden er en udpræget «se mig – hør mig – mærk mig» type, og er typen man enten synes er fantastisk, eller også som jeg, synes er irriterende og underlig. Det skal bemærkes at han havde skiftet fjorårets mikrofonhår-frisure ud med en enuit-kone frisure i år – fremgang eller tilbagegang?
Tina & René delte 7. pladsen med Marcel, og her var der jo erfarne svenske fingre bag nummeret. Mange fans var oppe at ringe over «mi amore» på forhånd, enten fordi de elskede den, eller fordi de hadede den! Onde tunger sammenlignede den med «In a moment like this» – og ja, der var passager som gik sammen, og det samme gjorde den med en duet fra den svenske Melodifestival. Tina brændte aldrig igennem, så selv med en rigtig god indsats fra René, holdt det ikke til meget. Her lå ellers et forvarsel om point fra danskerne, for som bekendt er vi jo glade for duetter. Gudskelov gik det ikke sådan, hertil holdt Tinas fremføring og de lidt svagere toner ikke nok.
En delt 5. plads kom det også til. René Diff har sikret gruppen World of Girls et godt udgangspunkt. De 4 piger leverede en country-møder-disco-med-Spicegirls-sang, og Aalborg kom endelig i omdrejninger. Det var ikke det stærkeste bidrag på aftenen, men der var fest og farver, og med garanti mangt et barn/teenager, som har taget dem og sangen til sig. Personligt værdsatte jeg den lettere country-feeling som de bragte med sig, det er en undervurderet verden, også indenfor MGP og ESC. En mulighed for radio-hit er der bestemt skabt her.
Den anden del af 5. pladsen indtog Babou – og sammen med Marcel, endnu en jeg bestemt ikke så frem til ved Grand Prixet. Det var årets Basim, ham som mange synes var sød og nuttet, og derfor stemte på ham i diverse tv- og talent-shows, selvom at hans talent for at ramme tonerne ikke var på højeste plan. Nøglen her er netop diverse tv- og talent-shows, for Babou har snart deltaget i en del af dem, og dér hopper så min kæde af. Babou stillede med en dansk sang, hvilket giver bonus-point – men et svagere bidrag og mangel på evne til at ramme tonerne trak ned, kunne let have endt længere ned for min del…
Cecilie Alexandra var et nyt bekendtskab, og leverede en lidt 60’er inspireret sang. Mange fans synes at der er for lidt etno i de danske bidrag, og her var der mulighed for lidt danske «etno-rytmer» i form af harmonikaen. Jeg glæder mig over at det lidt anderledes bidrag krydret med dansk etno gjorde det så fint. Cecilie Alexandra blandede sig længe i striden om topplacering, men endte med seernes stemmer længere nede på den endelig liste. For min del kunne hun uden problemer være endt højere oppe også – pluspoint for harmonikaen.
Søde unge Julie Bjerre endte på 3 pladsen. Hun stillede med en sang, som i udgangspunktet havde min fokus, da Lise Cabble bl.a. var bag den. Lise sikrer ofte velkomponeret sange med gode tekster, og artisterne hun vælger er ofte lidt anderledes med gode og træfsikre. Julie stiftede danskerne bekendtskab med for 1 års tid siden, og er derved stadig «ny» i erindringerne. Her var der dømt 80’er-basker, og Julie leverede en frisk og ung fremførelse, og salen var fint med på bidraget. En velfortjent topplacering til «Tæt på mine drømme», og stor glæde hos mig over et dansksproget bidrag!
Anne Gadegaard var mit største håb som udgangspunkt. «Arabiens drøm» står klart hos mig i dag, og hendes person og professionelle måde at være en scene på, var i udgangspunktet plusser. Hun stillede med et bidrag som bl.a. kæresten Micky har været med til at skrive, og derved også et personligt bidrag. Guitar og trommer på scenen, var lige i den danske ånd, og man fornemmede det også på publikummet i Gigantium. Den lidt country-inspirerede sang talte direkte til mig, og kunne uden problemer have vundet for min del også. Jeg var så meget i feel-good hjørnet efter hendes optrædende, også her glæde over de danske noter fra guitar og tromme.
Så har vi toppen af kagen i form af Anti Social Media med «The Way you are». Her mødes unge Beatles med samtidens danske pop/rock orkestre og grupper. Her var der toner som bragte os tilbage til år før min ankomst til verden. Men også en tur som bringer mig ind i mine forældres barndom og teenageår. De unge gutter som har de kompetente herrer Remee og Chief1 bag sig, brændte fint igennem på skærmen, og virkede som om de havde en fest på scenen. Sangen klædte gutterne rigtigt fint. Gruppen og pigerne bag dem var i fin harmoni, og seerne så ud til at være fornøjet i salen. En sikker vinder i Danernes rige, nej – men en velfortjent topplacering her også!
Efter fremførelsen af de 10 danske finalister, var det tid til afstemning og et af mine højdepunkter – underholdningen! NU skulle vi have et nostalgitrip, ganske som vi plejer, og som DR sikrer Folkefesten med år efter år. Men snydt igen Simonsen! Årets nostalgitrip bestod af et gensyn med Basim fra i fjor… Skuffelsen har uden tvivl været til at læse i mit ansigt. DR havde valgt at hive et symfoniorkester ind til Basims nye sang, og symfoniorkester ville normalt tale til mit hjerte. Men netop i år blev det som en rød klud foran mit ansigt – for man smider ikke Aalborg Symfoniorkester på scene ved Dansk Melodi Grand Prix 2015, når man har fyret DR’s hæderkronede UnderholdningsOrkester ved udgangen af 2014. Fyringen har delt meningerne landet over, og selv Folketinget har været inde over sagen. Det burde DR have tænkt lidt mere over, inden man foretog sådan en handling!
Afstemning med regionale juryer kom til at dele vandene. De delte sig nok mest uden for vort riges grænser. Personligt synes jeg at det var dejligt at få regionale juryer ind, også selvom at jeg altid har ment, at DR’s Grand Prix juryer har været varierede og af høj kvalitet. Her havde vi endnu mere forskellighed, og det fremgik også tydeligt da pointene var uddelt. Man kan have en holdning til om juryerne skal have halvdelen af stemmerne, men for mit lands vedkommende, så er det bestemt noget der skal til, for at sikre en kvalitet i det vi sender videre! Hr. og fru. Kaffekop stemmer på sød og nuttet, i stedet for på en god sang og faktum at man kan ramme tonerne i sangen! (Skal det være sød og nuttet, så laver vi en konkurrence med hunde eller kaniner – ikke musik.) Så længe at det forholder sig sådan, så skal der en jury med halv magt til ved Dansk Melodi Grand Prix.
Efter endt afstemning, stod det klart – Anti Social Media skal en tur til Wien og sige «Grüß Gott»! Juryerne havde bragt de unge gutter i front, men seerne har jo vendt op og ned på det hele før. Anne Gadegaard tog 19,9% af seernes stemmer, og fløj hastigt frem mod Anti Social Media, som 16,5% af seerne havde stemt på. Men de ekstra 3,4% af stemmerne var ikke nok, og med et mulehår blev hun anbragt på 2. pladsen, bare 6 point efter de unge gutter. Faktum at juryen og seerne ikke havde samme vinder, har delt vandene på kontinentet. Faktum er dog, at det bestemt ikke er første gang her til lands, bl.a. år 2000 var dette også scenariet.
Hvordan vil det gå i Wien. Det finder vi jo ud af om nogle måneder. Jeg er glad for vores vinder, det kunne som sagt have en af de andre i top 4-5 også. Remee og Chief1 ved hvad de foretager sig her til lands, men mere urolig bliver jeg dog når det gælder Grand Prix, for der har de ikke ligefrem taget sig til tops, når årgangene har været afsluttet. Mavefornemmelsen er dog som udgangspunkt rigtig fin.
Overordnet set på Dansk Melodi Grand Prix 2015 sidder jeg dog med følelsen af, «var det dét»? DR lovede MGP version 2.0. Der skulle være Folkefest, men der var ikke rigtigt Folkefest i år…! Det var pænt… Det var en flot scene… Det var flinke værter… Men det var et eller andet sted meget sterilt og charmeløst…! Jeg manglede Folkefesten, magien, «danskheden» og nostalgien, som altid giver det danske Grand Prix det touch af «os». Hvor F*** var Birthe?? Ja, jeg ved godt hvor hun var, for hun rejste til Thailand i søndags – det var en metafor for så mange nostalgiske personer I kunne have taget ind.
Det var helt fint, men det manglede noget kære DR. Vær venlig at gå tilbage til version 1.0, hvis det her skal være alternativet. Når det så er sagt, så skal der være tak for altid flotte produktioner, stor kvalitet på bidragene, en fin bredde på sangene overordnet set, og en altid flot scene og lyssætning! PøjPøj til «Vos» og Anti Social Media i Wien – jeg tror på os!
