Tyskland er næste land i rækken – landet som er blandt de største på vores kontinent, og som blandt andet er kendt for: Bratwurst, Saurkraut, Frugtagtige hvidvine, Weinachts markeder, Oktober Festivalen, Kanaler i Nord & Bjerge i Syd – kigger vi på det musikalske hjørne, så finder vi blandt andet schlager, rock & punk. Vender vi øjnene mod Tyskland og Eurovisionen, så startede de som ét af de første lande i 1956 – det var dengang en tid, hvor deltagerlandene stillede med 2 bidrag, Tyskerne gav os Freddy Quinn & Walter Andreas Schwarz.

Tyskland har haft mange flotte perioder, og er landet som glædeligt har benyttet sig at Nordiske «prinsesser» som artister – jeg er en af de heldige personer, som med glæde kan huske tilbage da Nicole smukt sang sig til tops i Harrogate (UK)! Vi har fået: Frihed, Sol, Teater, Party, Kys & Kærlighed – er du med på at finde disse igen, og tør du tage med på turen gennem Tyskland – så hop om bord på vognen, og tag med en tur ned af Autobahn!

Lidt Tyske ESC Fakta:

• 1. Pladser: 1982 – Nicole ~ Ein Bisschen Frieden.
• 2. Pladser: 2 * 1956 (alle andre end vinderen er registreret som 2’ere!), 1980, 1981, 1985 & 1987.
• 3. – 5. Pladser: 1957, 1970, 1971, 1972, 1979, 1983, 1994, 1999 & 2000.

Minderne fra min side om Tyskland og Eurovisionen er mange, i min barndom stod Tyskland for anden gang stærkt i en længere periode – og en af topperne var blandt andet deres flotte 2. plads i 1987… De startede som sagt i 1956, som en af de første lande der lagde grundstenen – Tyskland stillede med 2 herrer, men ingen af dem løb af med sejren: Freddy Quinn sang «So geht das jede Nacht» & Walter Andreas Schwarz stillede med «Im Wartensaal zum grossen glück«. Margot Hielscher tog over i de næste par år, først med en flot 4. plads på hjemmebane, og i 1958 sang hun «Für zwei groschen musik» til en 7. plads! I 1962 flyver tyroler-tonerne ud af det tyske bidrag «Zwei kleine Italiener» – sangerinden Conny Froboess klarer sig til en 6. plads, med disse iørerfaldende toner.

Tyskland har i mange år tiltrukket artister fra de Nordiske lande, 3 af vores piger vandt på skift i årene fra 1968 til 1973 – første skud på stammen var Norske Wencke Myhre, som stillede med «Ein hoch der liebe» og endte på en respektabel 6. plads! 1969 var året hvor den Svenske sangerinde Siv Malmkvist entrede scenen med «Primaballerina» – hun endte midt i feltet efter afstemningen, og fik en samlet 9. plads sammen med – ja, hendes hjemlandet Sverige! Efter 2 Nordiske piger, så vælger Tyskland nationalt et par år, Katja Ebstein – 2 flotte 3. pladser efter hinanden skaffer hun, det første år med sangen «Wunder gibt es immer wieder«.

1972 rinder op, og den Tyske sangerinde Mary Roos synger sangen «Nur die liebe lässt uns leben» til deres tredje 3. plads i træk – året efter kommer den 3. Nordiske prinsesse på 6 år og vinder national konkurrencen – Gitte Hænning repræsenterer derved Tyskland med sangen «Junger tag» i Luxembourg, også hun klarer sig med en 8. plads til en fin placering midt i feltet. 3 år efter repræsenterer Les Humphries Singers landet med deres meget iørefaldene sang «Sing, Sang, Song» – det bliver til en skuffende 15. plads i Haag dette året, til gengæld starter endnu en flot periode for Tyskerne…

1979 kommer op, og et af de uforglemmelige disko-hits serveres for os i Jerusalem, Dschinghis Khan stillede med sangen «Dschinghis Khan» ryger direkte ind på 4. pladsen , med sang, dans og tilpassede kostumer! Året efter vender Katja Ebstein tilbage – med to 3. pladser i bagagen, så var forventningerne store, hun kom, sang og endte som nummer 2 med sangen «Theater» og forventningerne var indfriede! 1981 var året for Lena Valaitis som vinder, hun stillede op med den smukke «Johnny Blue» – endnu en 2. plads er reddet hjem, og Tyskland er atter på toppen… I 1982 lykkedes det endelig, den søde sang om en smule frihed – «Ein bisschen Frieden» ryger over scenen, Nicole er artisten der roligt sidder på stolen og spiller guitar medens at hun synger – smuk, flot & enkelt var opskriften, som gik ind i hjerterne Europa over dette året, Tyskland får deres velfortjente 1. plads.

Gruppen Wind dukker op på scenen i 1985 i Gøteborg, sangen «Für alle» sikre Tyskland endnu en 2. plads, og lykken er gjort… Bruxelle er værter i 1987, også dette året kommer bidraget med vinden fra Wind – reggae-rytmerne fløj over scénen, da «Lass die sonne in dein hertz» førte til endnu en 2. plads. Vinden lagde sig de følgende år, og i 1990 stiller de op i Zargreb med «Frei zu leben» sunget af duoen Chris Kempers & Daniel Kovac, den ender på en respektabel 9. plads.

Dublin er værter i 1994 – Tyskland stiller med gruppen MeKaDo, der er fart over feltet da den energiske «Wir geben’ne party» ryger over skærmene, den ender på 3. pladsen, og efter en del magre år, snuser Tyskland til toppen igen. Højt at flyve, dybt at falde – ordsproget passer godt her, 1995 løber af staben, og endnu en gang er Dublin værter, Stone & Stone er artisterne, sangen er denne gang «Verliebt in dich«! Ikke alle elskede dem, den lidt anderledes sang præmieres ikke, Tyskland klarer sig kun lige over det totale nederlag, med deres «One point from Malta»… 1996 og Oslo er klar, dette året laver EBU en sortering af sangene, der er for mange bidrag, og en Jury forkaster bl.a. Tysklands bidrag «Planet of blue» – den energiske sang var sunget af Leon.

Birmingham lægger scene til et Tysk tulle-bidrag i 1998 – Guildo Horn synger «Guildo hat euch lieb» til en 7. plads, men kan ikke prale af at elske sangen selv, men gode gud den mand kunne få salen og i gear! 1999 var året hvor jeg som så mange gange før, så det nationale Grand Prix fra Tyskland – vinderen i Bremen blev udråbt, og den blinde Corinna May med sangen «Hör den kindern einfach zu» skulle til Jerusalem, nummer 2 blev den Tyrkisk-Tyske gruppe Sürpriz, med sangen «Reise nach Jerusalem«. For den skarpe seer ved finale aftenen bemærkede så nok, at på scenen stod 2’eren Sürpriz og sang om reisen til Jerusalem – komponisten af «Hör den kindern…» havde desværre udgivet sangen på en tidligere plade hos en anden artist, og EBU diskvalificerede bidraget – om det var gået værre eller bedre vides ikke, men Tyskland sikrede sig en flot 3. plads!

2000 bliver året hvor Stefan Raab laver charme og selvtillid – «Wadde hadde dudde da» ryger lige ind i hjerterne, med fyværkeri, sang, babes & glimmer er nummeret fuldendt, og en 5 plads er reddet. Året efter er vi i stik modsatte hjørne af musik-skalaen, da Michelle smukt på scenen i København synger «Wer liebe lebt» – hun ender på 8. pladsen, men burde måske være kommet en anelse højere… I 2003 er der endnu en gang dømt disko og 5. gear på bilen – Lou synger «lets get happy» – en sang med fest og farver, som dog kun klarer sig til en 11. i Riga…

I 2005 skifter man stil, og en rock-chick leverer bidraget i form af Garcia med sangen «Run & hide» – vi falder ikke rigtigt for de nye toner, og der kvitteres med sølle 4 point i alt fra Monaco & Moldova… 2006 er stilen igen skiftet – der er dømt country & western tema, Texas Lightning stiller op med «No, No, Never» og forventningerne var store, de ender dog på en 14. plads, og der var ikke meget at fejre. Sidste skud på stammen blev Alex Swings Oscar Sings! med sangen «Miss Kiss Kiss Bang» – trods en verdenskendt striptease danser (Dita von Teese) og charme & sexappeal – så ender de med den mindre gode placering som nummer 20.

Turen på Autobahn er ved at være slut, hvad næste år kommer til at bringe os er endnu uvist – vi har fået meget forskelligt fra Tyskland gennem årene: Reggae, ballader, pop, rock & sjove bidrag… Vi har festet og grint, vi har grædt og været varme om hjerterne – endnu en gang i 2010 vil jeg med glæde se mit kære nabo-land i Syd holde nationalt Grand Prix, og jeg skal endnu en gang se dem stolt stå på scenen i Oslo – spørgsmålet så længe bliver, vil der komme nye toner fra Syd?!