Da årets semifinaler blev afsløret tidligere på året, vidste jeg godt, at det her blev året, hvor det blev kængurustylte-tur op ad bjerget for Danmark.
For sjældent har semifinalerne været så skævt fordelt som i år, og dette selvom at EBU jo ihærdigt forsøger at lave så fair semifinaler som muligt. Men for mit lands vedkommende, så var der i år bare 2 som vi kunne tilsigte nogen relation til på musikfronten – Estland og Holland. Jeg ved godt at man regner Finland som en del af den nordiske liga, men lad os nu bare være helt ærlige, så er vi udover geografien, ikke just bundet så veldigt meget sammen på ESC-fronten! Fakta for os her til lands var, at vi var dumpet direkte ned i en Balkan-møder-tidligere-Sovjet-stats semifinale.
Så efter at have knoklet op ad bjerget i tirsdags, så blev det jo den skikkelige nedtur fra bjerget, og det var frit fald med hovedet først. Personligt så havde jeg håbet på at vi trods alt kunne komme til finalen, bare lige knibe os med over stregen, især med et par surt syngende skrigere (læs: Albanien, Moldova og Georgien). Sådan gik det jo ikke, og det fremstod egentligt hurtigt under afstemningens afsløring. Nåh ja, ikke kun fordi det måske var den hurtigst afsløring af lande i Eurovisionens historie!!
Allerede under afviklingen af semifinalen var der mange ting som stod klart for mig, bl.a. at ORF faktisk ikke helt levede op til mine forventninger for årets store musikbrag! De kan godt i Østrig, men 4 værtinder i Conchita Show Contest, det er temmelig meget for mange i min verden… 3 værtinder på scenen samtidig, hvoraf den ene på tvivlsomt engelsk, ihærdigt siger den samme enerverende lyd ca. 1 milliard gange i løbet af sendingen: «Australia»…! Ja, det var gået op for mig og alle andre seere, at Australien var med i år, og at de midt på den meget tidlige morgen, skulle hive 2 timer ud, så de jo helt sikker alle sammen kan stemme i vores semifinale!
Conchita Wurst er østrigernes helt store lands helt, tænk sig at tage sejren hjem til landet efter så mange år. Jeg forstår dem godt, samme følelse var der jo her til lands i 2ooo, og Østrig har jo trods alt ventet betydeligt længere! Men derfor behøver man jo ikke fylde ¼ del af semifinalen med Conchita, der manglede egentligt bare reklamer hvor vi fik tilbudt alverdens Conchita-ting til salg, som kunne bestilles direkte efter programmet.
Årets scene er flot, Og teknisk har ORF gjort et flot stykke arbejde, for at sikre flot lys og baggrund, samt detaljer på gulvet. DR lavede et fantastisk stykke arbejde i fjor, og jeg er glad for at jeg ikke sad i stolen, som skulle overtage det job i år. På nogle fronter har ORF ikke helt formået det, medens andre har de lykkedes flot. Jeg har et stort hjerte overfor dyr, men deres forsøg med at hive kæledyrene ind i showet imponerede ikke helt, det kunne de nok have gjort ganske mere elegant.
Så må vi vende tilbage til afsløringen af landende som kom videre… Godeste gud, det var jo som at se den tasmanske djævle; Taz på speed! Aldrig har en afstemning gået så hurtigt før, og med den hastighed, så vil afstemningen i dag jo maksimalt vare i 5 minutter! ORF burde vide, at netop den del er med til at gøre en stor del for dem som sidder ude i stuerne på kontinentet. For at afslutte på den bedste måde, så skal der stor ros til for de flotte postkort i år, jeg kan godt lide den måde de er bygget op på, og den måde de for artisterne ind i det.
Mine højdepunkter i den første semifinale var uden tvivl bl.a. at se og høre Ungarns fredsfyldte og smukke sang. I en verden hvor så meget ondskab hærger, og hvor alt kører i så højt et gear, så var det fantastisk at høre et bidrag, som var så enkelt og smukt, i et tempo der tvinger folk til lidt fred og harmoni i bare 3 minutter. Hviderusland havde jeg egentlig sansen for inden semifinalen, men de formåede faktisk, til trods for lidt sure toner, at hæve sig lidt yderlige på scenen, men det hjalp dem dog ikke i sidste ende.
Estland brændte direkte igennem på scenen, og jeg tror at de har hevet point ind i stor stil herhjemme under semifinalen. Jeg håber og tror på god vind i sejlene for dem i år, og at de bliver årets udgave af fjorårets Holland. Rumænien formåede også et rigtigt flot resultat på scenen, og man kan jo næsten ikke undgå at holde af den rumænske flirten med Irland, det er jo dømt til at gå godt.
Holland indfriede nok ikke så meget hos mange i år, det faldt igennem på mange måder. Var sangen så slem…? Nej, det var den ikke, lidt repeterende, men ellers ganske lytbar. Trijntje brændte dog ikke nok igennem, og kæmpede sig igennem aftenens 3 minutter. Vores eget bidrag klarede sig fint igennem de 3 minutter. Anti Social-drengene var dog hakket bedre i Aalborg, men om det var nerver eller dårlige kamera-føring, skal jeg ikke udtale mig om. Deres optræden var dog upåklagelig, og jeg er stolt af vores 3 minutter i lyset.
Var det virkelig så slemt?
Til sidst i semifinalen er der så den som deler så mange – Rusland. Russerne går all in, og Polina fremførte til UG med kryds og slange! Jeg fik vinder følelsen da hun optrådte, men det store øjeblik kom da hun sluttede, for hun så SÅ skræmt ud! Hånden på hjertet tror jeg at hun ventede fjorårets hjernedøde blodfans reaktion gentage sig, og hvor var det fantastisk at se hendes ansigt, da hun sandede at der kun var jubel til hende. Det kan jo få selv stenhjerter til at smelte!
Den anden semifinale gik jo allerede meget bedre, eftersom at vores kære værtinde, Mirjam formåede at pakke lidt af sin enerverende lyd væk! Lidt mere tid blev der brugt på afsløringen af resultat på aftenen, det nærmede sig noget lidt bedre fra ORF’s side.
Først må man tage lidt af nedturene: Kære fine lille Island, vores egen evige lille nordiske guilty pleasure. Fy fabian hvor Maria ramte udenfor de fleste toner, det gjorde jo ondt helt ind i hjertet og øregangen at opleve. San Marino var jo ikke meget bedre, hvor Anita måske burde være blevet fjernet inden de kom på scenen, for hun gik efter samme opskrift, se om du kan ramme udenfor alle tonerne på papiret.
Til gengæld så brændte Israels gyldne dreng helt og aldeles igennem på scenen. Der var fest og rytmer for alle pengene, og på et temmeligt tungt år, var det jo en af de mest fantastiske opvågninger der kom dér! Det oste SÅ meget af Israel det her. Også Montenegro gjorde virkelig noget godt for sig selv og for mig på scenen, jeg fik hævet et bidrag som var helt fint, til hak endnu bedre. Knez ejede scenen og publikum, og det var fantastisk at se og høre publikum gå med ved instrumental/kor delen! Litauen leverede en glad sang, som egentlig lige så godt kunne have været herfra landet. De gjorde det flot og man blev glad af deres optræden.
Slovenien og Norge er blandt mine favoritter i år, og begge indfriede fint. Slovenien er så anderledes og moderne, og charmerer mig med det, og jeg elsker jo luftviolinen! Norge er så enkelt og smukt, jeg håber bare ikke at det enkelte drukner i finalen nu, og ender med at fremstå kedeligt. Polen og Cypern kom lidt overraskende til finalen, jeg er lidt spændt på at se hvordan det går dem i finalen. Begge leverede de jo fine bidrag på scenen, men de fremstår desværre også begge en smule anonyme i forhold til mange i samme genre.
Havde gerne skiftet de 2 sidste ud med Portugal og Tjekkiet, eventuelt med Schweiz, som alle efter min mening havde bedre optrædener på aftenen. Jeg sad og syntes en kort overgang, at portugesiske Leonor lignede vores egen Aura, hvilket jeg sandede andre også konstaterede. Det er vel en forbrydelse ikke at nævne Måns her… Sverige er jo praktisk talt ALTID sikret en tur i finalen, ligesom at de altid starter med at ligge øverst på odds, INDEN at de har fundet en vinder. Måns gjorde det fint, med det middelmådige materiale han har. Millioner pige- og homoseksuelle æggestokke og hjerter eksploderede som ventet ved synet af ham i «lederhosen».
Med årets startfelt, har jeg håbet at Sverige, Australien og Belgien, som er klumpet samme omkring hinanden, kommer til at stjæle stemmerne fra hinanden hos seerne, da de appellerer til de samme. Derved kan nogen af kvalitets bidragene få lov til at skinne naturligt igennem. Mit bud og nogle fine håb på en vinder er stadig Italien eller Rusland, de ligger gunstigt nu. Jeg håber stadig på noget utraditionelt som Slovenien eller Ungarn. Jeg håber på succes for: Estland, Montenegro, Spanien, Frankrig og Israel – og for at Norge bliver bedst placeret af de nordiske lande, ja der er jo mange at kæmpe om den plads med i år! Jeg glæder mig til at se Italien, Spanien og Frankrig på scenen, og jeg skal heppe for hver deres succes.
Nu er det snart tid for årets store brag. Jeg skal ønske det norske alt muligt lykke på vejen, og pøjpøj fra det danske! Må hver og ens individuelle favoritter gøre det flot. En stadig lidt skuffet dansker skal holde med sine favoritter, og håbe på at turen måske går til Ljubljana næste år! Måske Rom, Madrid, ja der er egentlig mange favoritter her… Lykke TIL ORF, håber bare at I gør det lidt op for semifinalerne i aften!
