Om under 24 timer er det tid for dette års danske folkefest, og atter en gang, går veien til den Nordjyske hovedstad – Aalborg. Gigantium åpner dørene til danske Melodi Grand Prix 2018. Jeg glæder mig som altid, som et lille barn på juleaften – og nu er vi der nesten!

Gigantium er fantastisk til et slikt arransjement, men inde i meg er der samtidig en ”Rasmus-Modsat” – det er genialt, at DR lader den danske finale gå rundt fra år til år. Når det så er sakt, merker jeg også en kraftig irritasjon over, at finalerne henger fast i det Midt- og Nordjyske, i stedet for bl.a. at tage turen forbi Sjælland og hovedstaden. MEN når det nu ikke er sådan – så gleder jeg meg over, at Aalborg normalt er gode verter for dem som kommer til arransjementet.

Vertsrollerne går igjen i år til Annette Heick og Johannes Nymark – 2 talentfulle personer, som man nesten kun kan holde av. Fru Fræk og Hr. Svigermorsdrøm, kommer formodentligt til at begejstre meg og mange andre igjen i år. Scenen er genbrug fra de sidste år. Bevars den er fin, men DR er fantstiske til at lage scener, så hvorfor ikke lave noe unikt på årets folkefest?

For knapt en uke siden, slap DR små biter av årets låter. Der er et par velkendte ansikter i år, likesom der er velkendte folk på komponist og tekstforfatter siden. Jeg har ikke nået at høre mye på låterne, og jeg ønsker egentligt også gjerne, å opleve dem live, når jeg treffer meg en endelig mening om dem. Jeg skal dog give en forsiktig mening om dem her.

Ditte Marie har tidligere stået på scenen ved dansk Melodi Grand Prix, og jeg har haft kunne lide begge de tidligere bidrag. Årets bidrag: ’Riot’ er af det ganske energiske av slagsen. Det er moderne, og som udgangspunkt tenker jeg at Ditte Marie, fint klarer en sådanne låt – men personligt, så er den som studieversjon ikke lige meg. Fordelen ved bidraget er, at det fremføres af en toptunet sangerinde, og det vil skille se gut med den store energi. Ulempen kan til gengeld blive, at det ikke appellerer så bredt, som kanskje andre av bidragene gjør.

Neste deltaker på scenen bliver årets yngste deltaker – Anna Ritsmar, med låten ’Starlight’. Det fornekter seg ikke hvem som står bak låten, Lise Cabble har lavet et spendende og interessant bidrag. Det er enkelt og fint, og med en bred appel, samtidig med at det skiller se gut fra mengden. Jeg gleder meg til at høre og se Anna Ritsmar live, og se hvad hun kan tilføre låten.

Rasmussen (eller Jonas Flodager Rasmussen) er første mann på scenen, og han stiller med låten ’Higher ground’. Her er kommer man let til å tenke på et erke Nordisk bidrag, alt efter hvad Rasmussen kommer til å gjøre live på scenen, vil det ligeledes kunne lede tankerne hen mot et vikinge-bidrag. Det skal ikke være en hemmelighet, at her kommer et bidrag, som jeg har stor forventning til!

For folk på min alder, vil de fleste stadig huske Whigfield som veltede Europa med ’Saturday Night’ – nu stiller hun under navnet Sannie i den danske finale med låten ’Boys on Girls’, hvem skulle dog have troet det dengang. Her er et catchy bidrag, som kanskje vil tiltale mange – der er lidt Infernal over låten, uten at det helt kommer op på samme tempo. Jeg ser frem til at høre Sannie på scenen, og satser på at den rutinerte kvinne gjør en fin entré.

Sandra stiller som med låten ’Angels to my battlefield’ – et uskrevent blad, og de tiltaler meg oftest. Der er ingen forventninger, og der kan gemme seg noe av det mest spendende og interessante, når de kommer på scenen. Her er et bidrag som emmer av nordiske toner, og det tiltaler meg som oftest. Sandra kleder låten med sin stemme, og jeg håper at hun med sin person, skiller seg ut på scenen.

Lasse Meling er neste mann på scenen. Låten ’Unfound’ er et interessant, moderne og radiovenligt bidrag – han kommer uten tvivl til å tale mange av de unge seere, men jeg er ikke helt overbevist, og tror ikke helt, at han kommer til å brake igjennom og tage seg til tops. Men vi får å se, live-optrædender kan jo som bekendt vende opp og ned på mye.

Jeg håper hvert år på et Nordatlantisk touch i vores finale – og i år kom der ét! Søstre-trioen Carlsen med låten ’Standing up for love’, kommer med stemmer som er vokset opp i Tórshavn. Som søstre har de ganske lig stemmer, og de kleder hinanden. Låten er kanskje ikke det mest moderne bidrag, men det er et erligt bidrag, med sin egen charme, og en flirt mot amerikanske country-toner.

Karui er neste person som vil komme på scenen, hun bringer ’Signals’ ut til os bak skjermene. Her er det bidrag som kommer til å skille seg mest ut av alle. Det er et spendende bidrag, men jeg har ikke en større tro på dets sjanser, hverken ved vores finale, og ej heller ved Eurovisjons sammenheng. MEN det er herlligt med noe som skiller seg så mye ut, og uanset hvordan det kommer til å gå, ser jeg frem til å se og høre Karui live på scenen.

Rikke Ganer-Tolsøe stiller med årets eneste bidrag på dansk – og allerede dér, har hun poeng på den gode skala for min del. Jeg verdsetter bidrag på nasjonale språk, og det gelder også vores egne her til lands. Låten ’Holder fast i ingenting’ har et hold af topprofesjonelle folk bak seg, jeg er spendt på om Rikke kan tage låten til hennes eget – for det er ikke en hemmelighet, at der er toner, som let får en til å tenke på hits fra Medina. Det kan blive en håndsrekning – men også en stor avklapsning. Om Rikke gør det til sit eget, så tror jeg på noe godt i dette bidrag i morgen.

Albin Fredy lukker og slukker med sin ’Music for the road’ – også her er der country-noter i det radio-venlige bidrag. Han har tidligere stået i den danske finale, og har gjennom flere år arbejdet med sang og show i København. Jeg venter en topprof live-fremførelse fra Albins side. Desverre kan jeg ikke helt bestemme meg, om hvad jeg skal synes om bidraget, og det plejer sjeldent å være et godt tegn.

For 5 år siden var en af de mest rare dage i mitt liv. Et av de mennesker som stod meg nermest gikk bort, og 1 time efter sad jeg så den danske finale på tv. Det var befriende at kunne legge sorge og verdenen fra seg i et par timer. Mange gode bidrag var med i det års finale, men ét hadde fra første tone betaget meg – ’Only teardrops’. Dagen og Kvelden startede skidt – men de par timers folkefest på DR, gav et tiltrengt frirum. Efter å ha set Emmelie de Forest live på scenen, var jeg på ingen måter i tvivl – der var en vinner, og det ville blive stort.

Snart er det tid for 10 nye bidrag, og 10 nye håp på scenen. 10 spendende artister skal på scenen – kanskje der er endnu én, som kan gi meg en fantastisk fornemmelse! DR stiller kanskje ikke med det bredeste felt, til gengeld er det altid velproduserte bidrag, med vekt på kvalitet når man taler om liveoptrædender. Jeg synes det er svært at spå om hvem som løper med seieren i år – Rasmussen, Anna Ritsmar og Sannie er gode bud. Rikke Ganer-Tolsøe og Sandra er gode jokere efter min mening. Mye kan endres når jeg ser og hører dem på scenen.

Bliver der en ny Emmelie de Forest? Bliver der et nytt hit? Tjah – vi vil blive klokere lørdag kveld. God fornøyelse!