«De Forenede Kongedømmer«, Storbritania, The United Kingdom – uanset hvordan jeg siger det, så lyder det storslående, og denne sidste nation i gruppen af «De 4 store» er på mange måder storslående… Betegnelsen følger hvis man taler om landets historie, det samme gælder naturen, intrigerne i kongefamilien & ligeledes i Eurovisionen! Vi kender landet for netop: Historien, Højadlen, Hjerternes Dronning, Fish & Chips, blodbuding, Whiskey, Haleløse katte, Stonehenge, Big Ben, Pop, o.m.m. Landet er smukt placeret ud for vores landfaste del af Kontinentet – tager man en rejse gennem landet, så paseres: England, Wales, Skotland & Nord-Irland – og hvert område byder på forskelligheder & unikummer! Musikalsk set med ESC-øjnene har Briterne leveret Pop, Pop, Ballader & ja, mere Pop – men de har også leveret kræs for ørergangene…

Vi er ved den «evige 2’er» i Eurovisionen, for ingen lande matcher vel Storbritanien, i at indtage den ærgelige placering, at være SÅ tæt på sejren uden dog at få den… Landet som har leveret stjernerne til os – en flot gutt som tændte jente-hjerterne, en jente som fik gutterne till at smile bredt, en gruppe som har slået mange rekorder, og igjen mange kønne mennesker – som hver især har blændet med skønhed, charme, sødme eller andre faktorer… Lad os tage turen i dobbeltdækker bussen, stig på ved Westminster Palace – og lad os sammen blot nyde pop-tonerne fra Storbritanien, og medens at vi gør det, så lad os betages & glædes, nøjagtigt som man gennem tiden har gjort ved dette lands bidrag år efter år!

Storbritaniens fakta:

• 1.     Pladser: 1967 – Sandy Shaw ~ «Puppet on a string«
• 1969 – Lulu ~ «Boom Bang-a-bang«
• 1976 – Brotherhood of Man ~ «Safe all you kisses for me«
• 1981 – Bucks Fizz ~ «Making your mind up«
• 1997 – Katrina and the Waves ~ «Love shine a light«
• 2.     Pladser: 1959, 1960, 1961, 1964, 1965, 1968, 1970, 1972, 1975, 1977, 1988, 1989, 1992, 1993 & 1998.
• 3.-5. Pladser: 1962, 1963, 1971, 1973,1974, 1980, 1985, 2002 & 2009.

Video: Storbritanien i Eurovisionen.

Storbritaniens Grand Prix liv startede spædt i 1957, andet året for showet løb af stablen i Frankfurt – Briterne sendte Patricia Bredin, som sikkert leverede den tidstypiske ballade «All«, hun endte som nummer 7 ud af 10, og frøet til succeser var lagt til spiring. Årene 1959 til 1961 gav alle 2. pladser, sidst nævnte blev duoen The Allisons, som fremførte den meget ørevenlige «Are you sure?» – de næste 2 år entrer Ronnie Carroll scenen, og fremtryller 2 flotte 4. pladser med bl.a. «Say wonderful things» i 1963. Storbritaniens første sejr kommer i 1967 –  Sandie Shaw synger «Puppet on a string» til tops i Wien, og med sine 47 point, er hun langt foran Irland, som ender på den ærefulde 2. plads.

1968 er året hvor der løber et drama over skærmen, det består i at stor-favoritten (Sir) Cliff Richard ender på anden pladsen med sin «Congratulations» – blot ét enkelt point efter Spanien… Efter følgende har der været forlydender om, at det var Franco som fik fingeret at Spanien vandt – men om man skal tro det, det er op til den enkelte person at afgøre! Francos Spanien arrangerede som sagt i 1969 – og Storbritanien indtager 1/4 af sejren dette året, Lulu var sød og charmerende, da hun fremførte «Boom Bang-a-Bang», og som sagt sejrede. «Knock, Knock (Who’s there)«?! Dum vits måske – men det var nu sangen fra Mary Hopkin i 1970, og Briterne sikrede sig endnu en 2. plads, deres familie fra den grønne ø sejrede dette året.

I 1971 fik vi «Jack in the box» fra Clodagh Rodgers, en typisk tidlig 70’er sang, som (vanen tro) gjorde det flot – 2 år efter leverer man «Power to all our friends«, det sker endnu engang med (Sir) Cliff ved roret, men lige meget hjalp det, for det blev blot til en 3. plads dette året… Næste året prøvede man med endnu en stjerne, Olivia Newton-John sang «Long live love«, men hun kunne ikke rigtig hamle op med vikinge-folket fra Sverige! Året efter prøver man endnu engang med kendisser, The Shadows indtager scenen med «Let me be the one» – en fornem 2. plads præmmieres de med, men det er jo ikke helt guld…! 1976 er året hvor det så lykkedes igen – Brotherhood of Man giver os «Save all your kisses for me» – og ender med at blive en af de største succer til dato!

5 år efter sejre Storbritanien endnu en gang – gruppen Bucks Fizz giver med stor energi bidraget «Making your mind up» – Europa stemmer, og placerer den i top få point foran Tyskland! 1982 kommer frem – på hjemmebane i Harrogate leverer duoen Bardo «One step further» – en respektabel 7. plads indtages, og Briterne bør kunne være tilfredse. 2 år senere får vi «Love games» fra Belle and the Devotions – endnu en 7. plads tildeles Storbritanien… Bruxelles lægger hus til i 1987 – Rikki er artisten, og «Only the light» er sangen, en måske lidt skuffende 13. plads er resultatet dette året. Maltesisk fødte Ray Caruana stiller op med Live Report, de fremfører i 1989 «Why do I always get it wrong» – nye toner, og det sikrer endnu en 2. plads til landet!

Den kønne jente Samantha Janus forsvarer Union Jack i Rom 1991, «A message to your heart» leveres, og rækker kun lige til 10. pladsen. 2 år senere går Briterne i blåt – Sonia synger den catchy sang «better the devil you know» til 2. pladsen, der var stærk konkurrence mod Irland dette året, men Storbritanien tabte dog til sidst… I Dublin året efter ender Frances Ruffelle på 10. pladsen, efter at have sunget sin «We will be free (Lonely symphony)» – året efter stillede man med noget nyt, «Love City Groove» leverede sangen af samme navn, endnu en 10. plads bliver virkeligheden, efter min mening en ok placering, og kunne dog have fået lidt mere. 1996 kommer op, Australske Gina G synger og vrikker «(Ooh, Aah) Just a little bit» til en fin 8. plads – indrømmet, at jeg dengang havde alderen som kraftigt bifaldt sangen og længden på hendes kjole, selvom at jeg i retfærdighedens tegn måtte erkende, der var andre bidrag som kanskje fortjente mere at vinde!

Storbritaniens seneste sejr faldt i 1997 i Dublin – på en eller anden måde er der noget specielt over vindere, som sejrer i deres nabolande, der er gerne en «speciel» atmosfære disse årene… Katrina and The Waves viste hvor skabet skulle stå, med en knusende sejr og et spring på 70 point ned til 2. pladsen, må man konstanterer at «Love Shine a light» blev de fleste andre overlegen! På hjemmebanen i Birmingham stiller man med Imaani og sangen «Where are you?» – efter min mening en af de mest spændende dyster, hvor top 3 ender med en margin på blot 7 point, fordelt mellem vinderen Israel & Storbritanein og Malta på de næste 2. Jerusalem lægger endnu en gang scene til Eurovisionen i 1999, jente-gruppen Precious giver os «Say it again» – «Kryddersildene» havde ikke levet forgæves, men lige meget hjalp det, en middel placering som nummer 12 blev det til.

Nyt årtusind, og Storbritanien giver Nicki French billetten til Globen – «Don’t play that song again» var manges favorit, men da afstemningen var ovre, stod hun med 16. pladsen i hånden…  Nyt år, og ny artist & sang-stil – Lindsay D’s «No dream impossible» brager ud i Parken Stadion, drømmen var måske at vinde det hele, men dén brast og hun inkasserede en lidt skuffende 15. plads, det blev dog til et kæmpe bifald og erfaringer, som kunne hjembringes til øerne efterfølgende. Jessica Garlick er næste skud på stammen, hun stiller med den smukke ballade «Come back» – smuk og sikker træffer hun en  3. plads til landet, pladsen må hun dog dele med værtsnationen Estland. 2003 – Jemini er duoen som forsvarer landet, «Cry baby» er den cool sang som det gøres med – men et par manglende og sure toner bliver det til, og Briterne bliver nummer 26 og indskriver sig i 0-point klubben!

I 2006 får Daz Sampson chancen med «Teenage life» – lidt nye toner fra landet, men Europa bifalder det ikke rigtigt, bare 25 point og en 19. plads rækker det til. Året efter får vi noget som kunne være en tv-reklame for British Airways – The Scooch bringer «Flying the flag (for you)» til Helsingfors, og Europa byder dem bare 19 point via Malta & Irland… Dette året bragte os skønhed via Jade Ewen – akkompagneret af (Sir) Andrew Lloyd Webber på flygel, fik vi «It’s my time«, og sandelig om det ikke blev Jades tur, hun sang endnu engang Briterne ind i toppen – vær så god, 173 point og en 5. plads!

Dobbeltdækkeren er ved endestationen – vi har fået mangt og meget fra de Britiske øer,  vi har været vidt omkring: Umulige drømme, Gratulationer, Kærlighed, Efterlysninger & Power til vennerne – hvad fremtiden bringer bliver spændende. Om man er på vandrer-tur i de Skotske fjelde, sejler med flodpram ad Themsen, bader ved Brighton eller er i Storbyen London – så er en ting altid sikkert, de gamle regenter kan trygt sove videre i gravene, for Kongedømmet har gjort det godt til dato i Eurovisionen…