Et af nabolandende til sidste fokus-land er næste gæst i serien, landet som ligger i Lilleasien, men som dog alligevel har en fod indenfor det Europæiske kontinent – vi taler om landet med: Østens mystik, Velduftende boder på markeder, Stolt historie, Mavedans, Smukke gamle bygninger & Atatürk… Med det sagt, så ligger det jo lige for, at afsløre det er Tyrkia vi taler om – landet som entrede Eurovisionens Grand Prix i 1975, og de har troligt næsten hvert år siden, stillet i konkurrencen!

Om Tyrkia i ESC-verdenen kan man sætte ord som: Sjarme, Sjæl, Stolthet, Etno & Tempo – men også til dels: «Samlebåndsmusik» & Selvtillid! De har gennem årene været undervurderet adskillige gange, til gengæld er glasset vendt på hovedet, og billigt tjente point har erstattet dette – mange år har man diskuteret dette landet, både for det smukke, det sjove & det rædselsfulde… Med disse ord, kan rejsen gennem Tyrkias ESC-historie begynde – en rejse som med garanti bliver spændende & smuk, og den tager sit udspring ved den Blå Moske i Istanbul.

Tyrkias fakta:

• 1. Pladser: 2003 – Sertab Erener ~ «Everyway that I can»
• 2. Pladser: 2009 (i semifinale 1)
• 3. – 5. Pladser: 1997 (3), 2004 (4), 2007 (3 i semifinale & 4 i finalen) & 2009 (4)

Video: Tyrkia i Eurovisionen.

Tyrkia slog rytmen an for første gang i 1975, artisten var Semiha Yanki, som fremførte den ømme og tidstypiske «Seninle bir dakika» – debutten blev dog ikke så glamourøs, bare Monaco gav point til Semiha, og med bare 3 point, endte hun som nummer 19 på sidste pladsen. En lille pause på et par år indtræffer, og i 1978 vender tyrkerne atter retur, og med sig i bagagen var gruppen Nazar – man var stadig tidstypisk med sangen «Sevinςe» i Paris, bare 2 point blev det til, og der var nu kun plads til at forbedre den statistik! Året efter var Tyrkia tilmeldt konkurrencen, og skulle stille som nummer 11, men presset fra den arabiske verden bar frugt, og Tyrkia valgte ikke at stille i Israel – derved gik vi glip af Maria Rita Epik & 21. Peron, som skulle have fremført sangen «Seviyorum» i Jerusalem.

I 1980 kom der Mellemøstlige rytmer over feltet, Ajda Pekkan fremførte «Petr’oil» på scenen, resultatet blev en mange dobling af de tidligere point, og 15. pladsen blev det endelige resultat. Året efter gik man tilbage til en tidstypisk sang, og gruppen Modern Folk Trio & Aysegül leverede «Dönme dolap» – endnu engang måtte tyrkerne rejse hjem med dårlig placering, 9 point rakte til en sølle 18. plads. 1982 bragte fart på bidraget fra Neço – han sang «Hani» til endnu en 15. plads, og endnu engang kunne tyrkerne se frem til en fremtidig øgning på point fronten.

Blander man swing & operette, får man Tyrkias bidrag fra 1983, Çetin Alp & the Short Wave stillede med flotte kostumer som taget ud af en opera – netop «Opera» var også titlen dette år, men ikke meget imponerede de Europæiske juryer, Tyrkia får dårligste placering hidtil, og et medlemsskap af 0-point kluppen. Næste året var det tid til forbedring, og Bes Yil Önce, On Yil Sonra var gruppen som skulle stå for det forsøg – med sangen «Halay» lykkedes utfordringen, 37 point blev man beriget med, og 12. pladsen var en realitet! Året etter stod MFÖ for bidraget i Göteborg, sangen «Di Dai Di Dai Dai (A’sik oldum)» fløj ud over scenen, og en hæderlig 14. plads kunne inkaseres slutligt.

Bergen fik æren af visit fra Klips ve Onlar i 1986, de leverede sangen «Halley» til Europa, og man kvitterede med flotteste resultat til dato, 53 point og en 9. plads. Næste året sendte tyrkerne Seyyal Tanner & Lokomotif til Belgia, bidraget «Sarkim sevgi üstüne» var et brag af et fyrværkeri, og hvis man normalt kendetegner et hit i denne konkurrence som noget man husker længe efter, så indrømmer jeg gerne, at Tyrkia dette året burde have været i toppen – for 22 år etter husker jeg stadig tydligt sangen & optræden fra start til slut, ikke fordi den var smuk og pragtfuld, nok nærmere fordi det hele var så specielt som tilfældet var. Højt at flyve, dybt at falde – Tyrkia fik ikke et eneste point, og blev nummer 22 og aller sidst… 1988 bragte et gensyn med gruppen MFÖ, som denne gang gav os «Sufi (Hey ya hey)» – de holdt næsten «standarten» fra sidst, og sluttede som nummer 15.

1989 er næste år i rækken, og med et bredt smil på ansigtet, må jeg sige at også dette bidrag huskes tydeligt – Gruppen Pan sang «Bana Bana» i Lausanne, østerlandsk sang og musik, kombineret med en af de mest energiske dirigenter jeg til dato har set, så er den fæstnet i hjernen, 21. pladsen indtog tyrkerne dette år, kun undergået af Island med 0 point. Et år går, og til næste musik-slag sendes Kayahan & sangen «Gözlerinin hapsindeyim» – 21 point bliver hvad man samlede på den sang! Italia får æren af trioen bestående av: Izel Çeliköz, Rayhan Soykarçi & Can Ugurluér, med fart over feltet synger de «Iki dakika» på scenen i Cinecittá – en twist skulle der til, for at score 12. pladsen og 44 point dette året!

Nyt år, og ny musikgenre lægges for dagen, Aylin Vatankos sendes til Norden for at skaffe sejren, og med «Yaz bitti» gøres et fint forsøg, men den rakte ikke helt så langt, og en kanskje lidt skuffende 19. plads blev realiteten. Et smut til «den grønne ø» fik: Burak Aydos, Öztürk Baybora & Serter – «Esmer yarim» trak ikke imponerede juryer, sølle 10 point kunne de samle, hvor af de 6 kom fra Spania! 2 år efter er vi stadig i Irland, og her får Arzu Ece chancen for succes – sangen «Sev» var kanskje for klassisk, endnu en placering i nederste del av skalaen blev det til.

1996 kommer op, og Norden kalder til fest igjen, Sebnem Paker sendes til Oslo, og med sig i bagagen medbringes sangen «Besinçi mevsim» – Tyrkia er på optur igjen, 57 point og 12. pladsen indtages. Får man success og optur, må man videreudvikle og prøve på ny, Sebnem Paker får atter muligheten. og denne gang med Group Etnic på scenen, sammen fremførte de «Dinle» i Irland – Tyrkia får med sine 121 point, en meget velfortjent 3. plads, og kunne derved vende stolte og tilfredse hjem etter konkurrencen! En tur over det Irske Hav, og en ny værtsnation kommer frem, Tüzmen er mannen som synger den ømme ballade «Unutamazsin» – sjæl & ømhet gjorde ikke det hele, 14. pladsen tildeles tyrkerne denne gang.

Jerusalem indtages denne gang af den Tyrkiske delegation, i spidsen står Tuba Önal & Group Mistik, som med Østens rytmer, sjarme & sjæl synger «Dön artik» – efter afstemningen var min første tanke «undervurdering», for bare 3 lande gav point til dem, hvoraf Tyskerne leverede over halvdelen af summen med deres 12’er! Globen modtager med åpne arme Pinar Ayhan & S.O.S. Band året etter, de giver endnu et etno-bidrag i skikkelse av «Yorgunum anla» – selvom at pointene ikke var de højeste af slagsen, så endte tyrkerne stadig på en fin 10. plads med deres 59 points. Sedat Yüce sendtes til Parken Stadion det næste år, hvor en smuk og øm ballade lød i form af «Sevgiliye son» – ikke alle var lige imponerede, men en fin og hæderlig 11. plads kunne tyrkerne dog tage hjem med derfra!

Estland lagde scenen til i 2002, på den stod Buket Bengisu & Saphire, hvor de fremførte «Leylaklar soldu kalbinde» – resultat mæssigt blev det en tilbagegang, da tyrkerne ender som nummer 16 dette år. Riga blev lykkens by for tyrkerne, Sertab Erener sendtes afsted med nye toner, og det gav bonus ved kassen – sangen «Everyway that I can» var i tæt afstemningsdrama til sidste sekund, 3 point var der mellem Belgia, Rusland & Tyrkia, men sejren stod fast ved de 167 point. Året efter var der dømt hjemmebane, og den korte rejse gik til gruppen Athena, som fremførte «For real» i Istanbul, en sang som dén året før, talte bredere end tidligere bidrag, og resultatet blev denne gang en 4. plads.

I 2005 kom turen til Kiev som værtsby, og et skridt tilbage fra «almen sang» til etno-inspiration blev serveret med Gülseren, hun leverede sangen «rimi rimi ley» – efter afstemningen kunne man mønstre en 13. plads, og Tyrkia var tilbage til «gamle» standarter igjen… Året etter blev rejsen til værtslandet igen kort, naboen Hellas lagde grund og scene til Sibel Tüzün, som med en etno- & disko-inspireret «Superstar» gav show – både ved semifinalen & finalen scorede Sibel 91 point, og da det endelig slag stod, rakte det til 11. pladsen. 2007 bragte Kenan Dogulu på banen, med tidens tråd leverede han varen i form af «Shake it up shekerim» – Tyrkia viste at de var med ved bordet igjen, da de modtog 4. pladsen!

Beograd ringede ind til timen i 2008, og (på disse sider tidligere nævnte) Mor ve Ötesi var gruppen som her fik muligheten for at vise deres værd – en rock sang i form af «Deli» kom fra scenen, og points nok til 7. pladsen kom fra publikum! Sidste forsøg fra Tyrkia blev «Düm tek tek» – artisten var Belgisk-Tyrkiske Hadise, som med publikum venlig sang fik sig til 2. pladsen i den første semifinale, og til sidst en 4 plads i finalen.

Rejsen gennem Østens mystik er ovre, og som lovet bragte man: Sjarme, Sjæl, Stolthet, Etno & Tempo – Tyrkia er i ældre tid ikke altid blevet honoreret som fortjent, til gengæld har de forstået at appellerer til grupper & befolkninger de senere år, hvilket har givet en stor bonus for landet! Det sidste musik brag som skete i Moskva, blev afstemningen endnu en gang ændret, og igen kunne man se forskel på Jury & Seer stemmer – hvad fremtiden bringer til & fra Tyrkia er uvis, men en ting er sikker, jeg skal glæde mig til at se hvad der er i gaven til næste år, fra det tidligere Osmanniske rige!

Billed- & andre kilder: Last.fl, Wikipedia.org, Wikipedia.org & Tyrkietturisme.dk