Scenen er sat for nostalgi og legender

Med bare få uger igen, kommer der flere og flere detaljer om Danmarks Radios (DR) folkefest fra Herning, og atter en gang lover de kvalitet for pengene ved dansk Melodi Grand Prix.

 

DR har valgt at slippe skitsen om årets scene, der som ved flere gange de senere år, bliver en kombination af scenen med en forlængelse af Green Room, hvor de håbefulde artister skal tilbringe ventetiden. Rudeformer, papirflyver og masser af lys nævnes bl.a. af Claus Zier om årets scene, som også vil blive den største nogensinde ved dansk Melodi Grand Prix.

 

Scenen er bygget op af rudeformer, som stiger skråt opad, scenografen Claus Zier sammenligner den lidt med Operahuset i Oslo. Området for artisterne i den mellemliggende tid vil være placeret midt i Boxen Arena, og vil være malet grønt til aftenens anledning, så for en enkelt gang s skyld vil Green Room i år matche navnet.

 

DR har i mange år satset på både scenerne og ikke mindst på lys effekterne, og lys bliver der masser af i Herning.Lys til at lege med, og til at gøre hvert enkelt optrædende til en unik oplevelse. Baggrunden vil igen i år præges af en gigantisk LED skærm, for at fuldende helhedsudtrykket på skærmen og fra salen.

 

2013JoergenDeMylius

 

Indenfor dansk Melodi Grand Prix er der én legende, og Jørgen de Mylius vil tage plads i showet i Herning. Han er blevet afsløret som det eneste af jurymedlemmerne pt. Jørgen de Mylius startede sin lange medie karriere i 60’erne, hvor han med sin store musiklidenskab, delte den med danskerne. I Radio og tv samt som forfatter har han i årtier leveret kvalitet til danskerne.

 

I 60’erne var han i den danske jury ved Eurovisionen, da dansk Melodi Grand Prix kom retur efter pause i 1978 stod han ved roret som vært, et job som fortsatte op gennem 80’erne. Han var ligeledes dansk kommentator gennem et utal af år, og har ligeledes leveret stemmerne ved Eurovisionen. I 80’erne var han ligeledes vært på en af DR’s største succeser, Eldorado – programmet med underholdning og datidens store stjerner. Hans store viden om musik, og hans lange arbejde med musikken skal nu være med til at sikre den rigtige vinder i Danmark.

 

Når man taler om legender, kommer der ikke kun én til showet, for Johnny Logan, Brotherhood of Man & Herryes skal bl.a. med «Hold Me Now» – «Save Your Kisses For Me» & «Diggi-Loo Diggi-Ley» sikre at nostalgien kommer i højsæde, medens at der stemmes under det store show.

 

Den 16. januar vil DR på vanligvis holde et pressemøde, hvor de 10 artister og folkene bag vil blive præsenteret i TV-Byen. Indtil da er der blot at se frem mod endnu et show, som på forhånd tegner til at blive folkefest, farver, lys og kvalitet.

 

Kilde DR-MGP, DR-MGP, DR-MGP

Del:
Relaterte artikler
Basel
Melodi Grand Prix
2024: Alle låtene
Intervjuer
2025: Bekreftede land
Vi teller ned til Eurovision 2025
Dager
Timer
Minutter
Utforsk historien