Spanien er landet som smukt er placeret i den Syd-Vestlige del af vores kontinent, et land som vi alle kender for: Castagnetter, Flamenco, Tyrefægtning, Temperament, Sol & Sommer og Vin – men de er også musik, og hvad Eurovisionen angår, så tog de det første skridt i 1961 med sangerinden Conchita Bautista.

De har været helt oppe på toppen, og de har også vist sig som medlem i 0-point klubben af flere gange – de har gennem tiden givet os variationer, glæder og gru! Personligt er det et land, som jeg år efter år glæder mig til at se – følger du med nedenfor her, så kan du komme en tur med ud af «mindernes avenue»!

Af fakta på Spanien kan nævnes:

• 1.     Pladser: 1968 – Massiel ~ «La, La, La…»
• 1969 – Salomé ~ «Vivo cantando»
• 2.     Pladser: 1971,  1973, 1979 & 1995
• 3.-5. Pladser: 1970, 1984, 1990 & 1991.

Når jeg lader tankerne flyve tilbage af mindernes avenue, så har Spanien haft mange gode og smukke sange gennem årene – mest berømt er nok bidraget fra 1973, Mocedades indtog scenen i Luxembourg med sangen «Eres Tú» og endte på en flot 2. plads, sangen er nok et af de bidrag, som senere blev oversat til flest sprog fra ESC. Spanien entrer som sagt i 1961 med Conchita Bautista, som synger «Estando contigo«i Cannes:  – Spanien starter med en 9. plads ud af 16, og frøet for fremtiden er lagt!

Den første gang at Spanien nok imponerede mest, var da de løb med sejren i 1968, Massiel LaLa’ede sig til tops, blot et hestehår foran Storbritaniens favorit (Sir) Cliff Richard – året efter arrangerede Spanien Eurovisionen, og var én ud af 4 lande som endte øverst på tavlen! 1970 oprinder, den tidligere fodboldspiller Julio Iglesias stiller op for Spanien – han kommer, synger og ja, glemmer teksten, men klarer sig dog til en 4. plads med sin «Gwendolyne» – og efter dette har han jo trods alt bevist, at han husker teksterne efterfølgende 

1979 er året hvor Spanien bringer børnekor med på Scenen – nogen mener at dette bidrag er overvurderet, og måske at ungerne på scenen charmerede Betty Missiegos «Su cancíón» til 2. pladsen dette året. Tangoen flyver smukt ud i salen i 1982 hvor Lucia synger «El» i Harrogate, året efter stiller Spanien i en anden boldgade med Remedios Amaya og sangen «Quién maneja mi barca» – men ak, hun imponerede ikke Europa, og endte sidst med 0 point… Patricia Kraus går på scenen i Bruxelles i 1987 og synger sangen «no estás solo» – hun imponerede mig virkelig dengang, ikke kun med den specielle sang, men også det noget særprægede udseende!

1989 er der dømt ballade fra Nina, hun ender på en flot 6. plads med «Nacida para amar» – året 1990 kommer op, Spanien lægger ud som land nummer 1, og får den værst tænkelig start med lyd problemer, de 2 jenter i Azúcar Moreno må tilbage på pladserne bag scenen, og entrer på ny scenen med deres «Bandido«! I 1991 i Rom kommer hjerte-knuseren Sergio Dalma på scenen, og synger den smukke ballade «Bailar Pegados» til en top 5 placering – jeg tænker stadig den dag idag, om der var andre end den danske kommentator, som kvidrende og småsavlende sad oppe i boxene og talte så varmt for Sergio…

I 1993  er der gang i Eva Santamaria, hun stiller op i Millstreet med «Hombres» – et af de friskere pust dette året. 2 år efter er Spanien en af favoritterne – Anabel  Conde synger sin meget powerfulde «Vuelve conmigo» og ender i en åben Nordisk krig, Spanien ender som nummer 2, og Norden indtager sejren, samt 3. & 5. pladserne… 1999 bliver året hvor den kønne Lydia kæmper for Spanien i Jerusalem, «No quiero escuchar» går ikke ind i Europas hjerter, og med blot 1 enkelt point fra Kroatien, undgår Spanien den totale ydmygelse.

Årene 2001 til 2004 er der fart over feltet, og Spanien er atter kommet med på den gode bølge – David Civera synger og charmerer sig til en 6. plads i København, Rosa giver den med høj energi til en 7. plads, Beth  med sangen «Dime» kommer på 8. pladsen i Riga – og Ramón med «Para Lienarme De Ti» klarer sig i 2004 lige indenfor i top 10! Herefter er det nedad bakke for Spanien igen – tulle-bidraget «Baila el Chiki Chiki» med Rodolfo Chikilicuatre klarer sig kun lige til en 16. plads i finalen, og i år var spanske Soraya med «La noche es para mi» var en af seer-favoritterne, men de endte på en mindre pæn 23. plads…

Hvad Spanien kommer til at bringe os i fremtiden er svær at spå om – det er landet som har givet os meget, både i toppen og i bunden af skalaerne, vi har fået: March-sange, smukke Tangoer, powerfulde Ballader & Latino-rytmer gennem årene… Jeg vil som altid glæde mig til at hører, og ikke mindst se Spanien på scenen i Oslo 2010 – måske at de er helt nytænkende dér, hvad tror du?