Næste land i rækken er udenfor kontinentets grænser, tager vi en god tur til den Syd-Østlige del av Middelhavet, så finder man Israel – et land som set med Eurovisionens øjne, ser de ud til at være ganske vellidt eller rigtig gode til at skrive musik. Tager man en hurtig gennemgang af landets kendetegn, så støder vi på: Historiske vingesus, Templer, Religioner, Kibbutz, Frugt & grønt, Mineraler, Musik & Kultur… Musikken er logisk nok Mellemøstligt inspireret på mange punkter, men også meget Europæisk/Vestlig på mange andre punkter – måske netop derfor at dén tiltaler de bredde mængder.

Med knapt halvdelen af alle sine bidrag i top 10, så må Israel vel kunne klassificeres som et af de succesrige lande i ESC – vi har gennem tiden fået: Pop, Ballader, Etno & Latino-rytmer! Store stemmer og kønne ansigter har været forbi os gennem årene, de har leveret: Hellige ord, Lys-tændinger & Sang i gaderne – og lad os benytte det sidste til netop denne tur, løb gennem de små snørklede gader i Jeusalem, og syng af fulde kraft fra lungerne!

Fakta om Israel og Eurovisionen:

1. Pladser: 1978, 1979 & 1998

2. Pladser: 1982 & 1983

3.-5. Pladser: 1973 (4), 1985 (5), 1991 (3), 1999 (5), 2005 (4) & 2008 (semifnalen nr. 5)

Video: Israel i Eurovisionen.

Israel startede sine spæde Grand Prix-skridt i 1973, Ilanit var den kønne lyshårede jente som repræssenterede landet i Luxembourg, med sig havde hun den kvindlige dirigent Nurit Hirsh – med dét gode udgangspunkt fremførte hun flot » Ey-sham» på scenen, og blev honoreret med en fornem 4. plads, lykken var gjort og landet var i gang. Året efter vandt gruppen Poogy turen til Finalen, de fremførte den meget tidstypiske «Natali la khaiai» – og sikrede 7. pladsen i Brighton. Hagg kaldte til fest i 1976, jenterne i gruppen Chocolate, Menta, Mastik rejser til Nederland, og gav os «Emor shalom» – en pæn placering på 6. pladsen inkassres dette året. Næste året bragte en genganger, Ilanit var på datiden et af de største navne i Israel, og fik endnu en gang chancen i musik-dysten, hun leverede «Ah-haa-vah hee shir lish-naa-yim» på scenen, men en mere spratanske point høst end første forsøget, sikrer en middel placering som nummer 11.

Skulle der en overskrift på de næste linier, så ville det klart hedde «Israel fanger tråden»… 1978 er næste året, Izhar Cohen & the Alphabeta kommer, synger & sejre med «Abanibi» – en sang lige i tidens rytme og stil, 157 point modtager de, og første sejer var sikret, med dette året var Nurit Hirsh atter en gang, Israel er vist eneste land som har sendt kvindlige dirigenter til ESC. På hjemmebanen året efter stiller Israel med Milk & Honey, en gruppe specielt sammensat til formålet – de synger den meget i ørerfaldende «Hallelujah» til tops, og gør nok det de fleste kun drømmer om, at slå alle af vejen på hjemmebane! Et sabat år og en 7 plads kommer efterfølgende, da vi rammer en i næste succes for landet – Avi Toledano synger «Hora» i Harrogate, en Israelsk særegen sang, med traditionel dans bagved, 100 ponit og 2. pladsen bliver udgangen af kampen…

Blandt flere artister som gjorde indtryk på mig i 1983, der finder man Israelske Ofra Haza, selvom med min ringe alder dengang, var hendes sang til at synge med på – hvor mere enkelt end «Hi» kunne det blive?! Ofra ender på en ufortjent 2. plads med 136 point, bare 6 point efter vinderen fra Luxembourg… Endnu en genganger benyttes til Gøteborg turen i 1985, Izhar Cohen leverer «Olé Olé» – der er atter dømt glade tilsmilinger, da han lander med 93 points og 5. pladsen! Endnu et par år går, og scenen er sat i Belgien – Blues Brothers forklædt som Datner & Kushnir (Lazy bums), smider «Shir habatlanim» ud i salen med diverse trin og gøgl, store smil og 8. pladsen er i sikre hænder da dysten er ovre.

Lausanne lagde hus til flere barnestjerner, og Israel var en af dem som sendte ungdom – Gili ve Galit sang en meget iørerfaldende «Derech ha’melech» – til trods for en charmerende optrædende, landede de dog midt på træet med deres 12. plads. Zargreb er næste geografiske destination, Iransk fødte Rita sendes afsted til daværende Jugoslavien, hvor hun synger den lidt atypiske «Shara barechovot» – en atypisk, intens & professinonel optræden leveres på scenen, men lige meget hjælper det, Israel ender som nummer 18. med sølle 16 point. Italien lægger værtsrolle til i 1991, parret Duo Datz leverer et sikkert bidrag i form af «Kan» – og blander sig derved i top striden med Sverige & Frankrig, til sidst må Israelerne dog se sig løbet over ende, men den velkomponerede sang får den sikre 3. plads, og anderkendelse fra de flestes side til duoen!

Dafna Dekel leverer latino rytmer i Skåne, «Ze rak sport» er en sikker levering, som de fleste kan foholde sig positivt til, og derved belønnes hun med 85 point & 6. pladsen. 3 år senere kommer Liora til toppen på hjemme-scenen, og æren af at leverer «Amen» i Dublin er sikret – smukt og sikkert fremført, og med en titel som alle kan forholde sig til, så var 8 pladsen hjemme for Israelerne! Næste året gik turen til Oslo, og grundet den store interesse for ESC hos medlemslandende, blev der på forhånd lavet en «kvalifikations-runde» hos EBU, hvor bidragene blev lyttet igennem og juryer værdsatte dem – en af taberne blev derved Israel, som ellers havde valgt Galit Bell med sangen «Shalom olam«, efter sigende blev de nummer 28 ud af 29 bidrag ved udvælgelsen!

Endnu et sabat-år går, og Israel er atter til stede – Dana International er artisten som kommer på alles læber, ikke kun for en cathcy sang, men også for sin fortid med kønsskifteoperation… Hun kæmper en tæt kamp med flere lande, men i enden trækker Israel det lange strå, og «Diva» sejrer med 172 point! 1999 er der Fødselsdag på læberne fra landet, gruppen Eden står på hjemmebanen, og giver os «Yom huledeth» ~ Happy birthday, bidraget ender med 5. pladsen, blot få point fra den gyldne skille-linie. Norden er igen værter, og Israel sender gruppen Ping Pong hertil – de prøver at provokerer adskillige gange, og flytter derved fokusen fra sangen «Sa’me’akh«, man ender op med live at flage med Syriske flag, og hiver derved storpolitik ind i konkurrencen… Det kan hos nogen have haft en negativ indflydelse på resultatet, men der gik vist ikke en vinder tabt grundet stuntet – 7 point blev høsten, og man endte på en 22. plads.

Tro mod det etniske i landet, så sender man «Ein davar» til København i 2001, Tal Sondak er gutten der leverer den på scenen, trods et godt bifald fra salen, ender han med den lidt lumre placering som nummer 16. Ved slaget i Estland i 2002 repræssenteres landet af den populærer og erfarende Sarit Hadad, en smukt skrevet sang i form af «Light a candle» synges ud i salen, men 37 point skaffer ikke meget højere end 12. pladsen til sidst. 2 år efter ankommer David D’or til dysten, en mand som på mange måder overrasker, for så mange mandlige mezzo-sopraner er der heller ikke i verden – «Le’ha’amin» synges i semifinalen, et bidrag der lige som artisten er lidt utraditionelt, men skønt man er præmieret mange gange, og er berejst verden over med optrædender, så lykkedes det dog kun at få en 11. plads i semifinalen, og festen var slut for den aften!

2005 bliver året med skønhed på mange punkter, Shiri Maymon er den kønne jente som stiller op, og «Kasheket sheninsh’ar» det smukt fremførte bidrag på i Kiev – hun kommer sig først videre fra semifinalen, og ender med en fornem 4. plads og 154 point, æren er reddet og landet er stolte. Nogen havde noget kønt at kigge på i 2005, andre får chancen i 2008 da Boaz sendes til Beograd, han fremfører «Fire in your eyes» som er komponeret af den tidligere vinder Dana International – efter 2 svigefulde nederlag de forgående år, er det en lettelse at komme sig videre fra semifinalen, og ende som nummer 9 i finalen! Sidste bidrag vi har fået fra landet var «There must be another way» med Noa & Mira Awad – et bidrag som har et politisk budskab, og som mange derfor blokerer ved… Dette kunne kanskje også ses ved point fordelingen, da Israel med en hjælpende hånd, fik point fra jury-delene i årets afsteming i finalen – en 7. plads i semfinalen blev det til, og en 16. plads til sidst i finalen.

Turen rundt i hovedstaden i det «hellige land» er slut, og derved dør sangen i gaderne ud for denne gang – vi har haft et land som har klaret det flot gennem årene, og som har formået at leverer alsidighed & skønne bidrag, som har tiltalt mængderne rundt omkring på kontinentet… Landet er kanskje et av dem man hader af politiske grunde, og andre som føler sig provokeret af igennem politik i bidragene – men kommer man sig forbi disse 2 barierer, og blot ser bidragene og artisterne for hvad de er, så leveres der ofte smukke bidrag fra yder kanten af Eurovisionens geografiske grænser. Hvad de fremover vil give os for ører og øjne er stadig en hemmelighed, men som altid vil der igen næste år være delte meninger om landet, artisten & bidraget – men i bund grund er det vigtigste, Davids Land atter sender et bidrag de selv kan stå indefor!

Bilde-kilder: Wikipedia.org & Last.fm