I den Østlige delen av Middelhavet finder man næste land, smukt liggende finder man «juvelen» – som er opkaldt efter træet Cypres, men som også kan bryste sig af, at være fødestedet for selveste Afrodite, vi taler selvfølgelig om Kyprus. Går man tættere ind på landet, så kjender man det oftest for: Oliventræer, Mytologi, Historie, Deling av øya, Sol & Sommer, Ferie – men også for Naturen, Det turkise vand, Henna og Musik. Sprogmæssigt bevæger vi os rundt i Gresk & Tyrkisk, men ved Eurovisionen fornægter man ikke just tilhørsforholdet til Hellas!

Går man dybere ind på Kyprus & Eurovision Song Contest, så har øen leveret mangt og meget siden at de entrede i 1981: Ballader, Pop & Etno – og et af de sikre og vigtige elementer, Kyprioterne er oftest tro mod Middelhavs-tonerne. Lad os tage en flyvetur rundt om ø-staten, og blot nyde Middelhavs-toner og Greske gloser – få varmen i kroppen, drømmene om havet og historien, og sidst men ikke mindst, smukke mennesker…

Fakta om Kyprus og Eurovisionen:

1. Pladser: –

2. Pladser: –

3. – 5. Pladser: 1982 (5), 1997 (5), 2004 Semi (5) & 2004 Finale (5).

Video: Kyprus i Eurovisionen.

Kyprus kridtede som sagt banen op tilbage i 1981, første levende billede på scenen blev gruppen Island, og de 4 medlemmer sang «Monika» til en fornem 6 plads, hvilket nok må betegnes som en ganske god debut for et land. Året efter sendte man Anna Vishy (Vissi) til Harrogate i Storbritania, hun leverede flot «Mono i agapi» til seerne, og charmerede juryerne, som kvitterede med 85 point, som rakte til en fornem 5 plads – vejen var åbnet for Kyprus, og det samme gjaldt for familien Vishy! 1983 kommer frem, og bliver året hvor Stavros & Constantina (Konstantinou) repræssenterer landet, de synger sangen «I agapi akoma zi» – denne imponerer dog ikke kontinentet, og en 16. plads bliver resultatet av dette forsøg, men endnu en gang kan man blot konstanterer, at vejen er banet for familien Konstantinou.

Året efter kalder Luxembourg ind til fest, Andy Poul bliver den heldige person, som skal vise verden hvordan Kyprus fester, dette blev gjort med sangen «Anna Mari-Elena» – resultatet bliver en mini forbedring i forhold til fjorårets finale, 15. pladsen er hvad dette førte til. I 1985 lægger Göteborg by og koncertsal til, Lia Vishy er jenten som skal forsvare det landet, hun forsøger sig med «To katalava arga» – men sølle 15 point kan hun samle sammen, og med 16. pladsen må hun se sig overgået af lillesøster Anna 3 år tidligere! Bergen er vært det følgende året, og Kyprus vælger en genganger som artist, da Elpida sejrer på øen og derved vinder billetterne til Norge – hun stiller med sangen «Tora zo» som dog ikke imponerer flertallet, bare 4 point og en sidste plads kan den trække, og derved undergår Elpida sin 8. plads fra 1979, da hun stillede op med «Socrates» for Hellas!

Alexia er næste levende billede på den Kypriotiske vej, med «Aspro mavro» fanger hun opmærksomheden bredt, og alt ser ikke så hvidt/sort ud – hun scorer 80 point og en fin 7. plads, og med pointene overgår hun gruppen hun stillede op i da landet debuterede! Året efter står Kyprioterne over, men er tilbage til festen i 1989 – Fanny Polymeri & Yiannis Savvidakis er duoen der leverer «Apopse as vrethoume» – en sang som får et flot bifald med på vejen, og som med sin 11. plads placerer sig midt på treet. Næste året kommer op, og den ganske iørefaldende sang «Milas poli» fremføres av Haris Anastasiou – med dans og sang trækker Haris sig op til 36 point og 14. pladsen…

I Roma stiller Kyprus med noget som nogen kanskje vil kalde et nødråp, andre karakteriserer den kanskje som en smuk & spændende ballade – Elena Patroclou er den kønne jente, som flot sang «SOS» til en fin 9. plads, en placering som kanskje kunne have været lidt højere, men som så bestemt ellers må ses som værende bra. Evridiki stiller med en lidt anderledes sang det følgende år, professionel & charmerende fremfører hun «Teriazoume» i Sverige, og sikrer derved en plads midt på treet ved 11. pladsen. 2 gutter i skikkelser af Kyriakos Zymboulakis & Demos Van Beke stiller på scenen i Millstreet året efter, «Mi stamatas» er endnu et iørerfaldende bidrag fra landet, som dog kun opnår at blive nummer 19, med point fra Hellas, Storbritania & Danmark.

Irland lægger endnu en gang grund til Eurovisionen i 1994, da Evridiki for 2. gang sendes som repræssentant, «Ime anthropos ke ego» fremførtes med nærvær & indlevelse – og endnu en 11 plads skaffer hun hjem til øen, med balladen og de smukke Kypriostiske særegenheder i dén. Året efter går Kypioterne igen i ilden, denne gang er det i skikkelse af Alexandros Panayi, han gav os den etno-inspirerede sang «Sti fotia» – en forbedring af både point og placering blev resultatet, da Alexandros skaffer 79 point og en fin 9. plads hjem! Følgende år rejser Constantions til den modsatte ende av kontinentet, med charme og smukt ydre imponerede han kanskje andre end værtinden Ingvild Bryn, da han fremførte «Mono gia mas«i Oslo Spektrum – med endnu en 9. plads som resultat, må man formode at Kyprus har været tilfredse med hans indsats!

Søskende-parret Chara & Andreas Konstantinou bliver valgt til ærefuldt at repræssenterer Cyprus i 1997, og de har sikkert haft en intern konkurrence i familien, da duoen sikkert ønskede at overgå Storesøster Constantinas 16. plads 14 år tidligere – «Mana mou» tiltalte mange på kontinentet, som derved kvitterede med 98 point & en fornem 5. plads! Året efter blev scenen sat på den anden side af det Irske Hav, Michael Hajiyanni sendes som det håpefulde talent – «Genesis» synges i Birmingham, men Europa er ikke i det røde felt af begejstring, og endnu en 11. plads bliver den sangs endeligt. 1999 åbner i den hellige stad, Marlain Angelidou vinder chancen for at vise hvad hun kan – «Tha’nai erotas» startede blidt, og endte med tempo og fart over feltet, kanskje at det var for højt tempo for Europa, i hvertfald honoreres Kyprus med sølle 2 point fra Storbritania som eneste giver, og bare Spania får dårligere placering.

Det nye årtusinde åbnes, og Kyprus satser på duo igjen, turen til Nord tages af Voice, som bestod av Christina Argyri & Alexandros Panayi, sammen sang de «Nomiza» – en sang som atter en gang var med typiske Kypriostiske toner, dog endte de ikke højt denne gang, 21. pladsen indtages, og Alexandros må se et dårligere resultat end han tjente 5 år tidligere! Et år på bænken gik, og Kyprus kom igjen i Tallinn, gruppen One bestående av 5 gutter, deriblandt Constantinos Christoforou som stillede for landet i 1996 & Philippos Constantinos som var backing vokalist på 1995 bidraget – sammen leverede de sangen «Gimme«, og en respektabel 6 plads tok de hjem med i bagagen… 2003 er året hvor Kyprus sender endnu en soloartist, Stelios Constantas synger «Feeling alive» i Riga, men kommer ikke igjennem til Europæerne, for realiteten bliver en 20. plads med point fra 3 nationer, deriblandt den trofaste giver i skikkelse av Hellas.

2004 blev året hvor Kyprus satsede ungt, 16 årigt for at være mere specifik, Lisa Andreas og balladen «Stronger every minute» sendtes til Istanbul – stille og sårbart leverede hun sangen, og imponerede givet vis en del, for først tok hun sig med en 5. plads i semifinalen videre til finalen, og endte dér op med endnu én 5. plads. En pudsig hændelse var, at for både semifinalen & finalen gjaldt det, at Kyprus fik point av alle lande, på nær de samme 3 – Albania, Bosnia-Herzegovina & Makedonia… En genganger vender tilbage i 2005, Constantinos Christoforou er gutten som levererede sangen, han fremførte «Ela Ela» på scenen, blandt andet sammen med den tidligere deltaker fra Hellas 1995 Elina Constantopoulou – lige meget hjælper det, han ender med en 18. plads denne gang, den dårligste fra hans side ind til da, Elena Patroclou skulle dog have været jenten ved hans side, men av personlig årsaker gik hun fra, om det havde gjort forskel, må kun guderne vide… Landet går Amerikansk året efter, da man sender Annet Artani afsted til Athen, hun synger «Why angels cry» i semifinalen, og med en 13. plads som resultat, såblev det også dét sidste stop hun fik…

Endnu et forsøk med en tidligere deltaker finder sted i 2007, da landet sender Evridiki til Helsingfors, hun leverer up-tempo sangen «Comme ci, Comme ça» – men «alle gode gange 3» reglen virkede ikke her, for Evridiki indkasserer 65 point, kun lige nok til en 15. plads og ingen billet til finalen. Evdokia Kadi valgtes som repræssentant året efter, og sangen «Femme fatale» stod sin prøve i den 2. semifinale – med blandt andet 12 point fra Storbritanien kunne tingene have set flot ud, men Kypros ender som nummer 15 i semifinalen med 36 point, og måtte endnu en gang blive væk fra finalen. Dette året sendte man den kønne Christina Metaxa til Moskva, hvor hun i den 2. semifinale fremførte sangen «Firefly» – der blev leveret et par sure toner, hvilket var ganske ærgerligt, for sangen fortjente i sig selv et bedre endeligt end en 14. plads, hvilket dog blev Kyprioternes endestation i årets musik-brag.

Turen rundt om den Kypriotiske øya er ovre for denne gangen, og der lægges an til landing – vi har fra Afrodites hjemland fået mange både gode og mindre gode bidrag, men fælles for de fleste er, at de næsten alle er tro mod det Kypriotiske, hvilket er en særdeles fin egenskab de har. De har leveret: Pop, Etno & Ballader siden at de startede i 1981, og personligt må jeg sige, at jeg har nydt mange av bidragene – hvad der fremover leveres er kanskje svært at spå om, men det er nok sikkert, at vi kommer til at få bidrag som er tro mod det Kypriotiske igjen, og ligeledes kommer der nok også fremover til at lyde: From Cyprus, 12 points goes to Greeeeece!

Billed-kilder: Last.fm, clubs.pathfinder.gr/alexiafoto, evridiki.gr/index.php, wikipedia.org.