Fokus på økonomi ved ESC

På det seneste har der været forskjellige meldinger fra tv-stasjoner, om økonomiske problemer av den ene eller den annen art, men felles er at det risikerer at gå ut over neste års ESC-deltakelse. I kølvandet på slike nyheter, kommer også mange spørgsmål, og ligeledes getterier om årsakerne til, at det står så galt fat forskjellige steder i Europa – men i den sidste ende, så er det viktigste stadig, at få så mange lande med som muligt i Oslo til neste år!

I artiklen her, er der liten informasjoner fra EBU, og derutover en samling av de informasjoner, vi allerede har fået gjennem nyheterne. Kigger man på diverse reaksjoner rundt omkring på fan-forums, så er der ganske mange som stiller med samme årsak for problemet, at EBU krever for mange penge ind, for at få showet op at stå! Men er det egentligt så ligetil?

En henvendelse til EBU, har resulteret i et svar fra ESC-ansvarlige Svante Stockselius, som redegøre for bl.a. års-gebyret – et gebyr som alle lande indbetaler til EBU, for at være med ved Eurovisionen. Års-gebyret er skruet sammen af flere faktorer, bl.a. ut fra landets størrelse, og det individuelle lands levestandart – ut fra dette laves en kalkulasjon, som i den sidste ende setter størrelsen av års-gebyret. For at sette det hele litt i perspektiv, så betaler Sverige med sine 9 mio. innbyggere mere, end Ukraina med sine 45 mio. innbyggere. For det indbetalte gebyr, får tv-stasjonen så:

  • Mere end 7 timers «prime time» top underholdning
  • 3 gratis «count down» shows (i tillfelle at landet ikke har eget program a la «Adresse Oslo»)
  • Muligheten for at promoverer højt ransjerende nationale shows
  • Seertallene for ESC-programmerne er generelt højere, end for normale programmer nasjonalt
  • 50% av gebyret gives tilbake fra EBU, til den tv-stasjon som avholder ESC det pågjellene år, derutover kommer der inntekterne fra reklamer, sponsorer & teleavstemning

Resten av gebyret som er innbetalt til EBU, går således til al aktivitet som foregår hos tv-sammenslutningen – både hvad medarbeidere som vedrører ESC, men også diverse kampagner for at gavne saken, osv. 

Hvad vet vi av fakta fra landene idag? Vi vet med sikkerhet at Østerrike har meldt fra til 2010, dette grunnet økonomien og utgifterne hos ORF – da man fra Østerrikes side betaler 400.000 € (ca. 3.25 mio. KR), vurderer ORF at pengene kan brukes bedre til andre programmer neste året, dette også med betraktningen av Østerrikes dårlige resultater de sidste årene i ESC.

Et annet land er Estland, hvor Kultur-Ministeriet har varslet besparrelser hos radio- & tv-stasjonerne, beslutningen er stadig ikke taget – men en let løsning vil være at tage ESC ut neste året, da 1.75 mio. kr. er hvad det koster ERR at deltake, små 12% af de ca. 14 mio. de er varslet at skulle spares. Da man neste året også skal sende VM i fottbold & OL, så vektes disse forholdsvis dyre arransjementer højere for det Estiske tv, og vil derfor vinne i enden hvis det skal settes mod hinanden.

Av de mindre nasjoner kan nevnes Monaco, som gav ESC sjansen 3 år i trek, etter at ha været bort i mange år – men arransjementet er for dyrt for den lille tv-stasjon TMC, og man er derfor avhengig av støtte fra regjeringen, som desværre ønsker at sette pengene annerledes disse år. En annen miniput-stat med betenkninger er Andorra, som ellers har været trofast en del år nu, men som sakt meldte som «stå over» nasjoner – en nedskering på 10% ar budgettet hos tv-stasjonen RTVA, hvilket fin stasjonen til pt. at legge ESC 2010 på hvil, og overlade beslutningen om deltakelse til aksjeeierne!

Deltakelsen for lille landet i Moskva i år kostede 140.000 € (rundt 1.15 mio. kr.), hvilket blandt andet var en av årsakerne for budget nedjusteringen. 

ESC 2010 i Oslo er estimeret til 211 mio. kr., et beløp som skal dekke leje af lokaliteten, lønninger, utstyr, osv. – 3 store shows koster penge, og derfor er selve arransjementet de seneste år også blevet dyrere, med indførelsen av ennå 1 semifinale. Men hvor der er utgifter, er der jo også inntekter – logisk nok kommer der jo billett-inntegt, og jo flere plasser der er i salen, jo større bliver denne inntektskilde. Et annet er bidraget fra EBU, som er innkrevet fra deltakerne som nevnt ovenfor, dette er sat til ca. 30 mio. kr. neste år – hvis selve regnestykket så skal gå op, må projektlederen på arransjementet skaffe veien for sponsor- & reklame-inntekter, samt støtte fra det offentlige eller fonde.

Ved ESC 2001 i København kom der ekstra inntekter inn, etter at budgettet egentligt var fastlakt, da Kultur Ministeren valgte at legge knapt 2 mio. (danske) kr. – med ørermerkelse til postkortene ved arransjementet, små optaktsfilm som tilbydes de udenlanske tv-stasjoner forud for Grand Prix’et, og til servisering av journalister fra udenlandet før, unner og etter arransjementet.

Daværende Kultur Minister uttalte samtidig, at ved arransjementet var der forventet billetintekter for 100.000 gjester (for-premierer, generalprøve & selve kvelden), og at de beregnede inntekter ved det hele for landet, var beregnet til 120 mio. (danske) kr. Pengene ville ifølge daværende KM Pia Gjellerup være godt givet ut, når man tenker på: turismemæssig markedsføring, kulturudvekslingen, eksportfremmeindsats og inden for investeringsfremme.

Det virker som at mange tv-stasjoner står med nedskjeringer på budgetterne, kanskje grunnet den finansjelle krise, og den generelle udmatning av økonomier rundt omkring på kontinentet – og de lette løsninger er at spare ved store og kosttunge arransjementer som ESC, VM, EM & OL. Av de arransjementerne taper ESC kanskje i flere lande, da det er et årligt show, hvor de andre er hensat til flere år mellem hvert arransjement.

Men man skal ikke glemme at et så stort arransjement som ESC koster penge, men der er også forskjellige måder at tjene pengene ind igjen – og viktigst av alt, det er en enestående sjanse for at profilerer sig sjelv overfor mere end 100 mio. seere, fordelt på mere end 50 nasjoner, en sjanse som ikke kan prissettes, hvis man formår at gøre det riktigt!

Takk for venligt svar til artiklen til ESC-ansvarlig Svante Stockselius.

Del:
Relaterte artikler
Eurovision 2022
2022: Alle låtene
Intervjuer
2022: Bekreftede land
Vi teller ned til Eurovision 2022
Dager
Timer
Minutter
Utforsk historien