Vidste du det om Danmark, København eller danskerne? Her er en artikel hvor der måske er noget du ved, andre ting som måske kan give lidt indsigt, om årets værtsnation.
Med denne artikel er det et forsøg på at give en indsigt i dette års værtsnation, Danmark. Der vil uden tvivl være ting som du ved, medens at der vil være andre ting som er nye. Overordnet vil det være de typiske ting om os som folk, det som vi er kendt for, og det som gør, at vi er os. For hvad er det vi som folk og nation er kendt for: Landet som er fladt som en pandekage, dem som altid holder med de små, en loyal partner i familien (læs: Norden), vikingerne, den lille havfrue, frigivelsen af pornografien og øl – ja, selve listen kan jo blive alen lang.
Her er der info både om København og Danmark. Der er informationer om: mad, seværdigheder, transport – og masser af finurlige fakta
Danmark:
Danmark består af 443 navngivne øer, hvoraf 78 er beboede.
Kystlinjen har en længde på ca. 7.300 km totalt set. Uanset hvor i landet man er, kan man altid nå havet indenfor maksimalt 50 km, måske netop derfor elsker danskerne havet.
Danmarks højeste punkt er «Møllehøj», og placerer sig 170,86 m.o.h. og ligger ved Skanderborg i det Midtjyske.
Der er Grundfjeld i Danmark, men dette er kun på øen Bornholm i Østersøen og på Ertholmene (Christiansø og Frederiksø – østligst punkt i DK).
Verdens ældste nulevende monarki (i lige linje).
National flaget «Dannebrog» siges efter legenden at være faldet ned fra himlen under et slag i Estland i 1219 (15. juni).
Danmark var blandt de lande som først gav kvinderne valgret.
Den første kvindlige minister i verden, kom da også fra Danmark, da Nina Bang i 1924 tiltrådte som socialdemokratisk minister.
Klimaet i Danmark spænder bredt, og trods den forholdsvis begrænsede størrelse som land, er der ofte stor forskel på temperaturerne og vejret, når man ser på landet som helhed. I det Nordjyske kan man bl.a. prale af at ligge i læ af de norske fjelde, hvilket kan give læ for sne og rusk, medens at resten af landet rammes . Bornholm i Østersøen kan prale af at have flest solskins timer hvert år, og samtidig have et klima som beskrives som subtropisk, hvilket bl.a. giver ´grobund for planter, som ellers ikke er naturlige på vores breddegrader. Nordsjælland har ofte tordenvejr, mens resten af sjælland ikke ser noget til dette fænomen samtidig. Den jyske Vestkyst kan prale af sit rå vejr og høje bølger, som bl.a. får surfere fra hele verden til at opsøge denne strejkning.
Taler man om dialekter, så er der mile vid forskel på, hvor i landet man befinder sig. Som over-dialekter deler man dem ind i 32 forskellige, men samtlige splittes yderligere op i mange små, og indeholder over 1.000 forskellige i alt. Sønderjyderne er meget præget af det tyske og specielt det «frisiske». På den jyske Vestkyst og i Nordjylland, er det vel at regne for personer, som har fået stoppet kartofler i munden, inden at de begynder at tale. På Fyn kommer man over i det «flade» sprog, medens Sjælland udenfor Københavns området, har flere områder med lange «vokaler». På Bornholm derimod, fornægter det sig ikke, at der har været et vis slægtskab til det svenske sprog.
Hjælp til andre, ligger dybt i den danske sjæl. Når der samles ind til dem som rammes af ulykker eller naturkatastrofer, eller hvor sulten har været gennem længere tid – så gives der altid flittigt fra de danske bankkonti. Julemærket er da også en dansk opfindelse, hvor overskuddet fra salget gik til børn med tuberkulose – i dag går salget stadig til børn, men nu er det forbeholdt dem, som kommer på de såkaldte «julemærkehjem».
København:
Danmarks hovedstad, og årets værtsby ved det Internationale Melodi Grand Prix. København har også tilnavnet «tårnenes by», har man fløjet til København, eller har set byen udefra, ved man hurtigt hvorfor, for der er mange tårne og spir i den danske hovedstad.
Skal man rundt i København eller Hovedstadsområdet med offentlig trafik, er billetsystemet det samme, uanset om man vælger: Metro, S-tog, Regionaltog, Bus eller Vandbus. Der kan benyttes klippekort, enkelt billetter eller «Rejsekortet», sidstnævnte kan både får som et generelt kort, og med navn og billede på. Når man benytter den offentlige trafik, skal man være opmærksom på, at enkelte billetter samt klippekort virker i X-antal zoner i X-antal tid. Man kan skifte mellem forskellige transportmidler i den tidsperiode, indenfor de valgte zoner. Rejsekortet skal tjekkes ind og ud, hver gang at man stiger på og af et transportmiddel, dvs. at hver enkel rejse på den måde opkræves for et beløb. (se afsnit specifikt for ESC længere nede)
Københavns Lufthavn er forbundet med København City, både via Metro-linje til den centrale del af byen, samt Regionaltog til bl.a. Københavns Hovedbanegård. Derudover er der flere forskellige buslinjer ind til København City.
Har man sagt Danmark, har man også sagt cykler. Det er let at komme rundt i København og omegn på cykle. Der er cykelstier på langt de fleste veje i København, og er derfor en let måde at komme rundt på. Husk dog at passe på, for selvom at bilister skal holde tilbage for cykler og fodgængere, så er det ikke altid praksis! Nogle lyskryds er «cykel-venlige», og er derfor udstyret således, at ved rødt lys er cykliserne placeret længere fremme end bilerne.
København som by kan føres helt tilbage til omkring år 800, men var ikke fra start hovedstaden i Danmark. København fremstår i dag både med ny arkitektur, men har også stadig mange gamle huse, palæer, slotte og kirker. De gamle volde danner i dag store park områder, hvor danskerne ynder at komme det meste af året rundt. Alle parker er åbne for besøgende i dagstimerne.
Københavns Havn har gennem de sidste mange år gennemgået renovering i den store sti. Nogle gamle bygninger er ombygget, og er i dag fasionable kontorer eller boliger, medens andre gamle industri bygninger har måttet lade livet, for nye spændende arkitektoniske perler. Københavns Havn har i forbindelse med restaureringen fået anlagt adskillige havnebade, som populært besøges over sommeren, men også udenfor sæson, af de såkaldte «vikinger».
Er man til nyere arkitektur, vil en tur forbi Ørestaden være en sand fornøjelse, for her ligger mange internationalt præmierede bygningsværker side om side. Er man i det dovne hjørne, eller ønsker man at have den perfekte udsigt til bygningerne, har man det frie udsyn fra Metroen, hvor bygningsværkerne ligger efter hinanden, som perler på en snor.
De fleste byer består af én kommune, men København er ikke af den normale slags – for København har en selvstændig kommune i kommunen, det vil sige at en lille del af hovedstaden, er en selvstændig kommune med egen politisk ledelse. Frederiksberg er «bydelen», og for dem som husker ESC fejrings-showet «Congratulations» fra 2005, som sendtes fra Forum, så er det netop dén bydel! Spørger man folk som er født og opvokset på Frederiksberg, om hvor vidt de er Københavnere, så vil langt de fleste da også sige, at de er fra Frederiksberg – ikke København.
Hvis man skal sætte en kort beskrivelse på de forskellige «centrale» kvarterer i København, vil det blive noget hen ad:
Indre by (København K): København City, her hvor man finder Strøget, Københavns Hovedbanegård, stormagasinerne, og det største handelsområde, både ved de klassiske – de skæve og de eksklusive butikker. Bydelen bærer præg af at være centrum, men også de gamle kvarterer, hvor man kan se de store forskelle som engang fandtes, og så endda side om side med slotte og palæer.
Vesterbro: Bydelen som engang var blandt de mindre pæne, med bl.a. Istedgade og hvad «dertil» hører. Men nu, en bydel med en del skæve butikker , caféer og barer. Dette er bydelen som er gået over til at være et hipt sted at bo, og bydelen hvor man stadig er placeret tæt på centrum. Dette er også bydelen, hvor spillestedet VEGA ligger, så dem der til maj skal feste i Euroclub, skal forbi denne bydel.
Nørrebro: Bydelen som har en stor blandet befolkningssammensætning. Det bærer det præg af i bybilledet, men samtidig også en bydel, hvor man let kan finde en del skæve forretninger, som bærer præg af den blandede sammensætning.
Østerbro: Bydelen som tilbage i tiden sammen med København K & Frederiksberg, indeholdt den bedre del af borgerskabet, bydelen indeholder derfor bl.a. mange ambassader og palæer, og man finder de mere «pæne» butikker her.
Christianshavn/Amagerbro: Egentlig en del af København City, og så alligevel ikke. Dette er bydelen som indeholder den berømte eller berygtede Christiania. Allerede der ved man så, at vi har med en lidt alternativ bydel. Man finder mange finurlige butikker og caféer her, men også rigtig mange hippe steder at handle. I den nordlige del af denne bydel, finder man også den gamle B&W grund, hvor dette års store show kommer til at løbe af stablen fra.
Ørestad: Den nye trendy bydel, stedet med de skæve og eksperimenterende bygninger, som har modtaget stribe vis af hæder og priser. Dette er også bydelen med et af Nordens største Shopping-Centre, og så er det her, hvor man finder bl.a. TV-Byen, Danmarks Radios domicil.
Frederiksberg: En gammel og velhavende bydel, og man finder da også en del eksklusive forretninger og caféer her. «Bydelen» er som skrevet højere oppe en selvstændig kommune, og befinder man sig på Frederiksberg, så vil man også lægge mærke til, at bydelen ikke ligner nogen af de øvrige i København.
Danskerne:
Mangler man noget at tale om med en dansker, så er en god indgangsvinkel altid – vejret! Vejret er meget omskifteligt i Danmark, dette bl.a. fordi at der er hav tæt på de fleste steder. Derfor fylder vejret også meget hos de fleste danskere, og er således en let indgang til at komme ind på danskeren på.
Verdens lykkeligste folk er de jo blevet kåret til. Og helt underligt er det jo så nok heller ikke, at de såkaldte «lykkepiller» netop blev opfundet af en dansker.
Danskerne indbyrdes, har til tider et temmelig groft forhold i blandt, jyderne mener at alle på Sjælland er «Københavnere», og at de er snoppede og arrogante. Sjællænderne derimod, har oftest holdningen at de kære bønder og fiskere ovre på halvøen, de jo netop er lidt primitive som folk. Det munder sig blandt andet ud i de såkaldte Århus- og Molbo- vittigheder, som jyderne måske ikke finder helt så morsomme. Det spejler sig også i den nordjyske specialitet – tørrede fladfisk. Jyderne kalder disse mindre kønne specialiteter for «Københavnere», medens at de på Sjælland hedder «Tørrede jyder». Og imellem de kæmpende parter finder man så Fyn, som har indyndet sig til begge sider, og bare vil være gode venner med alle.
Danskerne har mange ordsprog, og de bruges i bredt udsnit i hverdagen. Nogen er meget lokale, men meningen går igen uanset variationen regionalt. Der benyttes både de verdens omspændende ordsprog, men som sagt også rigtigt mange lokale. Desværre for udlændinge siges ordsproget ikke altid fuldt ud, og derved giver sætningen ikke altid mening, selvom at modtageren selv synes at kunne forstå det danske fint. Væn dig blot til: «Har man sagt A, må man også sige B…», «Man skal ikke altid hoppe over hvor gærdet er lavest…» eller hvad med den mindre pæne udgave: «Når man vælger at skide i nælderne, så…».
Danskerne elsker naturen, og det fremgår tydeligt af parkerne i København, skovene omkring og de gamle «fælleder» ved hovedstaden. Det samme gælder udenfor København, hvor skov, strand og eng ofte indtages året rundt, når danskerne har fri.
Har man sagt danskere, så må man også sige hygge! Hvad er hygge.. Det letteste er vel at sige at det er hyggeligt, men det forklarer jo ikke i detaljer hvad det går ud på. Hygge er det sociale med dem man holder af, eller dem man relaterer til. Hyggen kan let være der hjemme, men også ude på f.eks. cafe. De fleste forbinder hygge med at der skal konsumeres noget, som kan være med til at give en form for glæde og afslapning. Hygge er ganske simpelt der hvor du føler dig: godt til mode, afslappet, tryg og en vis genkendelighed. Samme ord kan sættes på ting, som danskerne finder hyggelige.
Økologi og danskerne går godt hånd i hånd sammen. Faktisk så godt, at danskerne suverænt som folk er dem, som pr. person køber mest økologisk hvert år. Undersøgelser viser samtidigt, at flere ville købe økologisk, hvis bare de havde råd til det. De samme personer siger samtidigt, at de trods alt køber økologisk når de kan, f.eks. når det gælder mælk, hvor forskellen kr/øre mæssigt ikke er så stor, som på mange andre varer.
Danskerne holder af de nordiske familiemedlemmer, specielt Island har altid en stor stjerne hos danskerne. Kan danskerne slå de øvrige nordiske lande i konkurrencer, så er lykken fuldendt! Kan de ikke slås, er der en rangorden om hvilket af landene man helst ser vinde over dem. Sverige er i lav kurs hvad konkurrencer angår, men inderst inde er det ligesom mellem de danske landsdele, familien kommer altid først! Danskerne kan kritisere svenskerne og Sverige – men når nogen udefra truer det svenske, så støtter danskerne op om broderfolket, for vi må jo trods alt stå sammen.
Design og arkitektur går hånd i hånd med Danmark. Nævner man bl.a.: Georg Jensen, Kay Bojesen, Arne Jacobsen, Hans J. Wegner, Børge Mogensen, Poul Kjærholm, Poul Henningsen, Verner Panton, Kaare Klint eller Jørgen Utzon – så forbindes det hurtigt med Danmark.
Danmark og Grand Prix!
Danmark var det første af de nordiske lande, som kom med ved det Internationale Melodi Grand Prix. Som land tiltrådte de første året, men nåede ikke at finde nationale vindere, og kom derfor først med i 1957.
Første nordiske vinder var Grethe og Jørgen Ingmann, som derved både sikrede den første danske og første nordiske vinder.
Der blev holdt en længere pause fra Melodi Grand Prix’et, fra slutningen af 60’erne, til slutningen af 70’erne. Årsagen var at en enkelt person med magt hos Danmarks Radio, ville væk fra alle de folkelige programmer, hvorefter at bl.a. Melodi Grand Prix måtte lade livet.
Danmark holdt sit andet Grand Prix efter pausen i 1979, og et rekord stort antal på 17 sange var i konkurrence. Danmarks Radio havde sat det helt store sejl til, og en computer skulle til sidst i programmet levere resultatet til seerne. Afstemningen gik fint, men da værten til sidst skulle have resultatet af afstemningen frem, skete der intet…! Selv efter en henvisning med: «Kan vi få et resultat frem på skærmen», stod EDB’en stadig stejlt, og intet skete. Værten Erling Bundgaard måtte således have gang i hjernecellerne, og regne frem til resultatet, som viste 2 vindere, så juryerne atter måtte stemme om vinderen blandt dem.
Ved Dansk Melodi Grand Prix, testede Danmarks Radio i 1989 som nogen af de første telefonafstemning. Der blev afholdt telefonafstemning for alle med endetallet 22, og det viste sig at være en succes, for ca. 20.000 valgte at ringe ind og afgive stemme. Resultatet var ikke gældende, så jury-vinderen Birthe Kjær, kunne roligt rejse af sted til svejtsiske Lausanne med det danske flag. Havde seerne skulle stemme, havde det været Jørgen Olsen med sangen «Fugle» som havde rejst til Schweiz. Birthe Kjær indtog en 3. plads i telefonafstemningen! Året blev telefonafstemningen indført nationalt i Danmark, og symbolsk nok havde vinderen Lonnie Devantier Grand Prix historiens største telefon med på scenen.
I 1994 deltog Danmark ikke ved den internationale finale i Dublin, men Danmarks Radio var endnu en gang forud med en telefonafstemning, og denne gang i forbindelse med «Grand Prix Kalvalkade-programmerne» (den danske udgave af «Adresse…») fik seerne mulighed for at ringe ind og stemme på deres vinder, blandt alle stemmerne blev der trukket lod om en tur til Dublin og se det Internationale Melodi Grand Prix. Nu var der ikke en dansk jury at sammenligne med, men vinderen blev Østrig, også Tyskland og Finland havde været flot tilgodeset af danskerne, hvis bare de havde været med, og at telefonafstemningen havde været indført.
Særegen:
Gækkebreve: Alle lande har deres små særheder og personlige traditioner, og i Danmark er en af dem gækkebrevet, som er fint brev der er klippet i mønster, med et vers eller rim skrevet indeni, samt prikker som erstatter navnet på afsenderen. Vigtigst af alt er vintergækken, som lægges ved. En gammel tradition, som førhen var mellem de voksne, men i dag mest bruges til børn og barnlige sjæle. Brevet sendes før Påske, og præmien for at gætte afsenderen er som oftest et påskeæg.
Flettede julehjerter: H. C. Andersen gjorde det, og vi gør det stadig i Danmark, fletter julehjerter i glanspapir, og hænger dem på juletræet.
Kolonihaven: Den lille kolonihave, hvor man oftest køber en lille grund, hvor der bygges et mindre hus til overnatning, men hvor man ikke kan/må bo som fast adresse. De findes som oftest i udkanten af de større byer, og er hele små oaser, hvor livet mere eller mindre kører sin egen fart i sommer halvåret.
Hjemmelavede sange: Der er ikke mange familie fester i Danmark, som gennem tiden har undgået de klassiske sange, som på bedste (eller værste) vis, sætter hovedpersonen/-erne i fokus, og oftest på melodier med gamle traditioner i det danske. Her kommer alle sandhederne frem, på bedste og ofte humoristiske vis.
Nipsenåle: Den lille nål med en glaskugle eller glas figur for enden, var i gamle dage en pyntegenstand til børn, og benyttedes til små konkurrencer, hvor vinderen kunne vinde en af modstanderens nipsenåle. Konkurrencen var oftest med 2 deltagere, hvor det gjaldt om at få sin nål, til at lande ovenpå modstanderens nål.
Janteloven: Sandemoses 10 bud, som starter med: «Du skal ikke tro, du er noget». Janteloven lever i bedste velgående, og er dybt forankret i mange danskere. Der er ikke mange som kommer igennem skoletiden, uden at man stifter bekendtskab med Janteloven af flere omgange.
Håndbold: Håndboldens hjemland, skabt i Danmark tilbage omkring år 1900, og gennem årene blevet udviklet til det spil, som vi specielt i Nordeuropa ofte dyrker.
Roligans: de danske fodbold fans, som i midt 80’erne blev en pendant til de britiske Hooligans. Den danske udgave var oprindeligt udstyret med den klassiske «klaphat». Roligans var og er et udtryk for det danske mådehold.
Dankortet: Danmarks nationale betalingskort, blev oprindeligt introduceret i 1983. Det startede som et pap-kort, men allerede i 1984 blev det lavet i plastik med magnetstribe, og en national succes var født. Kortet er stadig i dag benyttet af langt største delen af befolkningen, og kan benyttes gratis i mere eller mindre alle forretninger, caféer og virksomheder. Kortet udbydes ligeledes kombineret med VISA, til brug i bl.a. udlandet. Kortet har alle dage i udenlandske banker, været set som et af de mest sikre betalingskort som eksisterer.
Vær opmærksom på at der kan skiltes med at man modtager VISA, men hvor det kun er i kombination med Dankortet. Er du i tvivl i en forretning eller på et spisested, så spørg en medarbejder i forkant.
Cyklen: Cyklen er som den hurtige måske bemærker ikke opfundet i Danmark, til gengæld så er cyklen ekstrem populær, og danskerne er således et af de mest cykel-glade folk i verden. Myldretidstrafikken kan ofte blive en udfordring, da mange bl.a. i København, vælger at sætte sig på cyklen til og fra job. Vælger man at være cyklist i det københavnske, vil man opdage at der er cykelstier i størstedelen af byen, og at de fleste lyskryds ligeledes er indrettet til cyklisterne.
Mad & drikke:
Mad:
Marinerede sild: Ingen dansk frokost, uden marinerede sild. Det være sig de klassiske: Hvide sild, Kryddersild eller Karrysild – blot for at nævne de mest normale. Men der findes et utal af andre variationer, både med urter, dressinger eller alkohol.
Røget fisk og skaldyr: Danskerne er glade for fisk, og hav og sø kan man altid let nå. Det gør også at fisk og skaldyr fylder på de danske spiseborde. Lokalt er der variationer, men der kan blandt andet nævnes røgede: Sild, Torsk, Makrel, Stenbider, Forel, Laks, Ål, Hornfisk, Pighaj, Rejer og Torskerogn.
Stjerneskud: Klassisk frokost ret med brød, lidt salat, dild, asparges, rejer, kaviar/rogn, paneret rødspætte filet, dampet rødspætte filet og thousand island dressing.
«Sol over Gudhjem»: Bornholmsk specialitet – Groft rugbrød, røget sild, rå æggeblomme («solen»), radiser, purløg, rødløg.
Leverpostej: Den smørbare postej eller paté, som alt efter årstid og egn, varierer i smagen, men den er en sikker vinder i hele landet.
Smørrebrød (højt belagt): Det danske smørrebrød er kendt over hele verden, og det lever stadig i bedste velgående. Det være sig både privat, på restauranter og caféer. Smørrebrødet findes både med klassiske udgaver, som bl.a. «Dyrlægens natmad» – men generelt består det af rugbrød, med dansk pålæg og danske råvarer som tilbehør. Oftest sørger det både for sødt, salt og syrligt i retten.
Den røde pølse: Den røde pølse er nok noget af det mest typisk danske. Mange tror at det kun er farven som er anderledes, men man vil hurtigt erfare, at den ikke smager som den almindelig lysebrune wienerpølse, som ellers ligner den i «naturlig» farve.
Spegepølse/Salami: spegepølsen eller Salamien, den klassiske rød/hvide spegepølse, som hvad ikke alle ved, at den røde farve kommer fra tørrede afrikanske (hun)lus…
Remoulade: Tilbehøret eller «dressingen» som består af en form for findelt pickles rørt op med en smule mayonaise.
Hotdog: Selvom at pølsevognen har hårde tider de seneste år, så findes de stadig i det danske. Hotdog’en er derved også pt. overlevet, og består af en pølse (rød eller wiener) i et delt pølsebrød, med sennet og ketchup på, samt ristede og rå løg + agurkesalat. Nogle steder benyttes der også remoulade eller rødkål.
Rygeost: Specialitet oprindeligt fra Fyn, men laves over hele landet, produktionen er dog størst på Fyn. Friskost lavet på kærnemælk, og derefter røget. Findes også med kommen eller purløg ovenpå, tilsat efter røgningen.
Sommersalat: «Salat» lavet på rygeost, rørt op med creme fraish, salt, peber, radiser og agurker. Smager perfekt til bl.a. røget fisk eller en kartoffel mad.
Brunede kartofler: Bruges til flere gamle klassiske retter, og så til julemiddagen. Små kogte pillede kartofler, som «karamelliseres» på en pande.
Frikadeller: «Dunser» kaldes de også, de små pandestegte kødkager, hvor farsen er rørt op med æg, mælk, salt, peber og løg.
Blodpølse: En klassisk gammel ret, som i navnet ikke gemmer meget for fantasien, om hvad denne specialitet egentligt består af. Den skæres i skiver og ristes på en pande, der drysses kanelsukker over, og man spiser kold æblemos til.
Rullepølse: Den klassiske rullede «pølse», som er krydret med peber og allehånde. Nogen tilsætter ligeledes revet løg. Den snørede «pølse» koges, og lægges brandvarm ned i en rullepølsepresse, for at rullepølsen kan få den rektangulære form på skiven. Køles derefter, og skæres i tynde skiver.
Solæg: Sønderjylland har brødfødt egnsretten Solæg. Et æg koges længe med løgskaller, derefter rulles ægget så æggeskallen knækker. Æggene lægges derefter i en stærk saltlage i mindst 1 uge. Ved servering pilles ægget, og deles. Blommer skubbes ud, og hullet fyldes med stærkt sennep, tabasco og eddike. Æggeblommen lægges derefter ovenpå, så den laver en «sol». Solægget skal skylles ned med en snaps.
Grønlangkål: Her har vi med en ret, som varierer stærkt, alt efter hvor i landet man er. I Sønderjylland er det hakket kogt grønkål, som blandes op og steges som kugler på en pande. I de nordligere dele af Jylland er det hakket, kogt grønkål, som derefter stuves med fløde. På det sjællandske og specielt på «Sydhavs øerne», er det ligeledes hakket kogt grønkål, som også stuves let, og her blandes der kanel i retten.
Stegt flæsk med persillesauce: Ganske som det lyder, sprødt stegt flæsk med kartofler og persillesauce – så er der for alvor dømt Danmark!
Deserter:
Rødgrød med fløde: Mere klassisk bliver det ikke, end rødgrøden med fløden eller mælken. Kan varierer meget i indholdet og varianterne af bær, både for hvornår på sæsonen man er, og i hvilken region man befinder sig. Jordbær er altid den største bestanddel.
Jordbær med fløde: Det summer af sommer så snart at jordbærerne er klar i Danmark – og danskerne elsker jordbærerne, og varianten med fløde eller mælk på en sikker sommer-vinder!
Koldskål: Oprindelig en dessert, men i dag en yndet sommerspise, og der skal ikke mange solstråler til som minder om sommer, før alle forretninger bugner med henvisninger til koldskålen. En kold suppe lavet på kærnemælk med æggeblommer, sukker, citron og vinilje – hvor på der spises kammerjunker (små kager med kardemomme). Koldskål varierer dog meget i regionerne, f.eks. er der mange dele af Jylland, hvor man også har tykmælk i.
Ris a la Mande: Ingen jul uden Ris a la Mande i Danmark. Kold risengrød rørt op med mandler, vanilje og flødeskum, serveret med varm kirsebærsauce til.
Rabarbertrifli eller rabarberkompot: Endnu en sikker sommer-vinder! Rabarbertrifli lavet på rabarberkompot med makroner som er vædet med sherry eller portvin og derpå råcreme.
Øllebrød: Dessert oprindeligt, men i dag benyttes den både som morgenmad og aftensmad. Grød lavet på rugbrød og øl, serveres varm med iskold fløde/mælk eller flødeskum.
Kager & brød:
Æbleskiver: Selvom at danskerne også har vafler, er æbleskiven vel egentligt danskernes lokale svar på de nordiske vafler. Og selvom at de hedder æbleskiver, er der ikke meget «skiver» over de små runde kugler. Den lille vinter-kage varierer regionalt i landet, men oprindeligt er det en kage med små æblestykker og rosiner i. Dejen indeholder ligeledes kardemomme – kagerne steges på specielle æbleskivepander, og de spise med syltetøj og flormelis til.
Rugbrød: Der bliver intet dansk smørrebrød uden rugbrød, det følges ad uden nogle sidespring! Brødet lavet på surdej, og alt efter stedet er det i forskellig form og med eller uden korn i.
Wienerbrød: Beskrivelsen er overflødig – her er vi ved noget, som er kendt verden over som specialitet. Der er forskellige udgaver alt efter hvor i landet man er, men grundessensen er den samme alle steder.
Brunsviger: Klassisk kage med gærdej, hvor der oprindeligt på Fyn: er kardemomme, sukat og appelsinskal i. Ovenpå er der farin og sirup.
Brunkager: De små julekager med kanel, nelliker og kardemomme i.
Fragilite: Lyder fransk, men er pære dansk. Men som navnet antyder, er det noget der er skrøbeligt. Her er der tale om fine lag af smør/nougat-creme fordelt mellem tynde lag nøddebund.
Sarah Bernard: En hyldest til den franske skuespillerinde. En lille fin kage, bygget på en makronbund med en chokolademousse og overtrukket med et tyndt lag mørk chokolade, samt pyntet med kandiserede violer.
Æblekage: Alle i kongeriget kender æblekage, og det emmer af Danmark. Trods navnet er der ikke tale om en kage, men til gengæld kold æblegrød/mos, fordelt lagvis med makronrasp, og med et lag flødeskum i toppen. Skal det være helt rigtigt, skal den pyntes med små «klatter» ripsgele.
Kransekage: Ingen stor fest eller nytårsfejring uden kransekage. Enten som små separate stykker, eller som en stor top eller et overflødighedshorn, nænsomt bygget op af kranse. Den klassiske kransekage laves af mandler, æggehvider og sukker – og pyntes med en hel fin og tynd hvid glasur i striber.
Jordbærtærte: Danskerne er glade for jordbær, og de findes selvfølgelig også i en klassisk tærte bygget på mazarinbund med et lag råcreme og friske jordbær ovenpå. Et tyndt lag jordbær gele afslutter toppen.
Andet spiseligt/drikbart:
Saltlakrids: Lakrids findes alle steder, men danskerne har en kæmpe forkærlighed for specielt saltlakrids. Prøv bl.a. fra Johan Bulow, som elsker at lege med smagsnuancerne, for at forkæle folks smagsløg og pirre deres nysgerighed.
Snaps/Akvavit: Har man sagt Danmark, har man også sagt snaps! Hver region har deres snapse, ja selv helt ned på by-niveau. Største distrubitør er de Danske Spritfabrikker, som har et større antal forskellige udgaver. Her findes de både med kommen, anis, dild, rav, osv.
Pålægschokolade: Mangt et barn vil elske denne opfindelse, de små plader med lyst eller mørkt chokolade. Især kombineret med det lidt syrlige rugbrød, får man en god kontrast, og kan lokke morgenmad selv i de mest stædige børn og barnlige sjæle!
Seværdigheder:
Tivoli: Den stolte gamle have i hjertet af København (161 år), med diverse forlystelser og restaurationer. Ønsker du dansk mad og specialiteter, finder du det bl.a. indenfor et kort område i Tivoli. Der er live musik hver dag, og «Fredags Rock» med live koncerter hver uge kl. 20:00. Den 2. maj er det Rasmus Walther og Panamah som står for musikken, og den 9. maj er det Kato VS. Safri Duo som leverer musik direkte på plænen i Tivoli. Den gamle rutschebane i træ er blandt verdens ældste fungerende af slagsen, og netop i år fylder den 100. Husk der tages entre kr. 99,00, og at haven åbner kl. 11:00 hver dag.
Botanisk Have: Placeret lige ved Nørreport, med let adgang via Metro, S-tog og bus – men også på gåben fra det meste af centrum. Den nuværende have er grundlagt i 1874, og indeholder mere end 22.000 forskellige planter, fordelt på åben land og i store gamle væksthuse. Der er fri entre, og haven er åben fra kl. 8:30 til 18:00 hver dag.
Rosenborg Slot: Det lille lystslot i Kongens Have, hvor bl.a. de danske kronregalier opbevares. Her finder man også de store sølvløver i «Kronsalen», og en stor samling af Flora Danica stellet. Er man historisk eller kongeligt interesseret, gemmer dette slot det hele i sine mange sale, værelser og kroge. Slottet ligger lige ved siden af Botanisk Have. Det er også her at garderne bor, og man kan dagligt se dem i aktion på pladsen foran deres bygninger, inden at de begiver sig ud med musik i march til vagtskifte på Amalienborg. Der tages kr. 90,00 i entre, og slottet har åbent 10:00 til 16:00 hver dag.
Kongens Have: København har mange parker og anlæg, de er smukt placeret både i hjertet a byen, og på de gamle volde. Er man ved Rosenborg Slot, kan man lige så godt benytte chancen for en tur i den smukke Kongens Have. Kombinér det eventuelt som danskerne, og slå dig ned på en af de store plæner i haven, og spis eventuelt din frokost samtidig.
Rundetårn: Gode gamle Christian den 4. har ikke levet forgæves. Han var et dyrt bekendtskab for riget, og er kendt mange mil udenfor landets grænser. Han efterlod mange bygninger, og en af de mere finurlige er Rundetårn, som egentligt er et observatorium placeret på Trinitatis Kirke. Rundetårn findes et par stenkast fra Kongens Have, midt på gågaden «Købmagergade». Det finurlige tårn er åbent dagligt, og det koster kr. 25.00 i entre. Den sneglehus formede gang op, er speciel på mange måder. Fra tårnets top er der udsigt over hele København, og man kan i klart vejr se både Helsingør og Malmø derfra. Med i entreen er der også mulighed for at besøge det gamle bibliotek på taget i kirken. Husk som kvinde at adgang med højehæle ikke kan tilrådes! Der er åbent hver dag mellem 10:00 og 18:00.
Amalienborg: Det gamle slot som overtog som kongelig regents efter Christiansborg Slots brand. De 4 palæer består af en for regenten, en for kronprinsparret, men også prins Joachim & prinsesse Marie samt prinsesse Benedikte har lejligheder i en af palæerne. Husk hvis der er det kongelige spidsflag oppe, så er den pågældende beboer i palæet hjemme. Der er fri adgang til pladsen, medens at der tages entre for museet som er tilknyttet slottet.
Amalie Haven: Dronning Margrethe og København fik for mange år siden en have foræret af den nu afdøde skibsredder Mærsk McKinney Møller. Haven ligger lige ud for Amalienborg Slot, og der tages ikke entre for adgang. Det er en lille hyggelig have helt ned til havnekajen overfor Operaen, og det er da også her at de kongelige sejler ud fra, hvis de skal med skib eller i Operaen medens at de bor på Amalienborg. Der er masser af bænke, planter, springvand og vandskulptur i begge ender af haven.
Den Lille Havfrue: Ingen besøg i København uden at se Den Lille Havfrue! Skulle man som visse folk udefra i verden tro at det er en stor figur, kan vi ligeså godt mane det i jorden, hun er lille! H. C. Andersens lille havfrue sidder smukt placeret ude på Langelinje, hvor hun blev sat for over 100 år siden, da hun blev skænket af Carlsberg stifteren J. C. Jakobsen.
Gefion-springvandet: Tæt ved finder man et af Danmarks smukkeste springvand – Gefion-Springvandet! Her taler vi om den nordiske gudinde som pløjede Sjælland fri af Skåne. Hun tordner af sted med sine 4 stude foran sig. Er man ved Gefion-Springvandet, kan et besøg på forsvarsværket Kastellet anbefales, en af indgangene findes lige ved spiringvandet.
Den Blå Planet: Danmarks Akvarium har i årtier ligget i smukke omgivelser nord for København, men for lidt over 1 år siden åbnede så Nord-Europas største akvarium tæt på Københavns Lufthavn i Kastrup. Her finder man mere end 20.000 dyr, lige fra sild over dragefisk og hammerhajer til søstjerner. Der er åbent 10:00 til 18:00 tirsdag til søndag, medens at mandag er til kl. 21:00. Den Blå Planet ligger tæt på Kastrup Station, som nås ved at tage Metro-linjen mod Lufthavnen. Der tages kr. 160,00 i entre, Køber man billetterne og printer dem via hjemmesiden, spares der 10% på billetten.
Zoologisk Have: Københavns Zoologiske Have er en af Europas ældste (1859), og ligger smukt placeret på toppen af Valby Bakke, og kan kendes på det karakteristiske tårn ved indgangen. Haven indeholder mere end 3.000 dyr fordelt på mere end 264 arter. Der er åbent hverdage 10:00 til 17:00 og til 18:00 i weekenden. Der tages kr. 160,00 i entre. Man kan tage bus 6A fra København City, og den stopper lige ud for indgangen.
Frederiksberg Have: Frederiksberg Slot ligger lige op ad Zoologisk Have, og foran slottet ned ad Valby Bakke, finder man resterne af slottets store gamle barok- og landskabs have. Der tages ikke entre, og haven har åben fra kl. 6:00 til 22:00 i maj måned.
Shopping/Spise:
De største indkøbsmuligheder finder man på Strøget og Købmagergade i hjertet af København, derfra går der ligeledes små stræder og gader, hvor der findes mange små og skæve forretninger. På Kongens Nytorv finder man Stormagasinet Magasin du Nord, og på Højbro Plads på Strøget finder man både det forhenværende stormagasin Illum, samt Illums Bolighus som i dag er kendt for bl.a. at sælge mange designervarer til boligen.
I Ørestaden finder man et af Nord-Europas største Storcentre, Fields. Her er der 140 butikker fordelt på 115.000 kvadratmeter. For at komme til Fields kan man bl.a. tage Metro-linjen til Vestamager, og stå af på Ørestad Station. Ved Dybbølsbro Station finder man et andet indkøbscenter, Fisketorvet. Her er der 120 butikker fordelt i centeret. For at komme hertil, kan man tage bus fra Københavns Hovedbanegård (1A eller 30), eller med S-toget 1 station (linjerne A, B, C, E & H) mod hhv.: Hundige, Køge, Høje Taastrup, Ballerup og Frederikssund).
Restauranter og caféer er der masser af i København. Skal man have de danske specialiteter kan der nævnes flere restauranter i Nyhavn og gaderne omkring Kongens Nytorv. Taler vi kage og kaffe, så er der bl.a. Danmarks ældste konditori, La Glace som ligger på Strøget eller H. C. Andersen Konditoriet ved Tivoli (overfor Hovedbanegården). Er man i Tivoli, er der mulighed for bl.a. at «spise med Price-brødrene» på deres restaurant, men de fleste restaurationer og i konditoriet, er det danske specialiteter man finder. Mange caféer og restauranter fører danske øl fra micro-bryggerier, ligeledes kan man mange steder få juice eller sodavand fra mindre danske producenter.
Ønsker man spændende og veltilberedt mad i hjertet af København, kan bl.a. Restaurant FIAT på kongens Nytorv anbefales. Ønsker man danske retter i nærheden af Euroclub i VEGA (Vesterbro), kan Restaurant klubben (Tove Ditlevsens Mindehave) være et besøg værd. Priserne er overkommelige, og der er masser af mad. Restauranten er bare et par minutters gang fra VEGA. Det kan tilrådes at bestille bord, da det er et populært spisested! Derudover kan det kaffe-kæden Baresso anbefales, dette er en dansk udgave af Starbucks, og findes bl.a. i alle de Københavnske bydele.
Hovedstadsområdet:
Vil man ud af København og tilbringe lidt tid, er der rig mulighed for oplevelser som let kan nås med offentlig transport.
Nord for København:
Klampenborg: Her ligger Dyrehaven, et kæmpe skov-område, hvor man enten kan vælge at gå, eller mod betaling at køre i hestevogn. Her ligger også Dyrehavsbakken (Bakken), som er verdens ældste eksisterende forlystelsespark. Her finder man masser af forlystelser, restauranter, friluftsscene samt Cirkusrevyen. Der tages ikke entre for at komme ind på Bakken. Klampenborg kan nås med S-togs-linje C som har endestation i Klampenborg, eller ved at tage Øresundstoget mod Helsingør.
Humlebæk: Er man til kunst, finder man i Humlebæk museet «Louisiana». Hertil kan man ligeledes tage Øresundstoget, og fra Humlebæk station tager det 10-15 at gå.
Helsingør: Hyggelig handelsby, med Kronborg placeret yderst på havnen. I byen findes ligeledes Øresunds Akvariet, som har fisk fra de danske søer og have. Derudover er der 3 forskellige færgeforbindelser til Helsingborg, hvor der ligeledes er masser af handelsmuligheder samt besøg på borgen Kärnan. Helsingør nås ligeledes med Øresundstoget, en togtur på en lille time fra Københavns Hovedbanegård.
Lyngby: Hyggelig handelsby med både Stormagasin, Storcenter og handelsgade med specialbutikker. Lige udenfor Lyngby finder man et verdens største og ældste frilandsmuseer, Frilandsmuseet. Her finder man over 100 forskellige bygninger fra Danmark, Færøerne og Grønland, samt: Skåne, Halland, Blekinge og Slesvig. Der er historiske haver og danske husdyrs-racer. Det er gratis adgang til Frilandsmuseet. Lyngby nås med S-togs-linje E og B mod Hillerød og Holte, Frilandsmuseet kan nås med bus 184 + 194 fra Lyngby Station.
Vest for København:
Roskilde: En af Danmarks ældste byer. Her er en hyggelig handelsby, og her finder man ligeledes Roskilde Domkirke og Vikingemuseet ud mod Roskilde Fjord. Roskilde nås med regionalt- eller fjerntog mod bla. Kalundborg, Ringsted, Næstved, Nykøbing F. samt Fyn og Jylland. Spørg på Københavns Hovedbanegård, da der er nogle tog som ikke standser i Roskilde!
Syd-øst for København:
Køge: Har man set Matador, har man også set masser af huse i og omkring Køge. Her er endnu handelsby (Danmarks Bedste Handelsby 2010), med det største torv udenfor København. Byen er grundlagt i middelalderen, men efter et par brande, er de ældste huse i dag fra 1.500-1.600 tallet. Der findes en del specialbutikker, samt masser af caféer og restauranter. Køge nås med S-togs-linje E, som har endestation i Køge. Det tager ca. 40 minutter fra Københavns Hovedbanegård.
Øst for København:
Malmø: Fjorårets værtsby og Skånes største by, er også kendt som Københavns 5 Bro-kvarter! Her kan der shoppes igennem, og der er masser af caféer og restaurationer. Malmø nås med Øresundstoget fra Københavns Hovedbanegård mod bl.a. Kalmar og Helsingborg. Afstigning kan ske på bl.a. Trianglen og Malmø Sentralstasjon.
Transport og parkering:
Priser for transport kan ses via Movia’s hjemmeside: Movia.dk
For parkering i København er der betaling praktisk talt alle steder. Det er dyrest i City, og lidt billigere i kvarterne udenom. Ved parkeringsselskaberne koster det generelt fra kr. 12,00 pr. time, dog er der private parkeringsområder hvor det er billigere. Hos parkeringsselskaberne tager de imod mønter samt VISA og MasterCard.
Transport til B&W-Hallerne er der følgende muligheder:
Du kan for enden af Nyhavn og ved Amalie Haven tage Havnebusser og Kanalrundfartsbåde over til Eurovision Island.
Fra Københavns Hovedbanegård (ud mod Tivoli) og fra Christianshavns Torv (Metro station Christianshavn (begge Metro-linjer!)) kan man tage linje 9A, som i dagene hvor Eurovision indtager København, er forlænget ud til Refshaleøen.
Kan man få fat i en cykel via udlejning eller lån, så er det let fra bl.a. Christianshavns Torv at komme ned til Refshaleøen. Det samme gælder på gåben.
DR anbefaler at man kommer i god tid til bl.a. de forskellige shows.
(B&W-Hallerne er markeret med blåt)
Transport til VEGA (Euroclub):
Fra Københavns Hovedbanegård og Rådhuspladsen, kan man tage buslinje nr. 10 mod Teglholmen og Brønshøj Torv.
Bus linje 6A som kører ved bl.a. Vesterport, mellem Københavns Hovedbanegård og Vesterport Station. Der står man af på Vesterbrogade, og det tager ca. 5-10 min at gå fra bussen.
S-tog kan tages fra Københavns Hovedbanegård til Enghave Station, derfra tager det ca. 10 min. at gå. S-togs-linjerne B og C mod Høje Taastrup og Ballerup kan benyttes.
Metro til Forum Station, hvorfra det tager 15 til 20 min. at gå. Begge linjer standser her.
(VEGA/Euroclub er markeret med blåt)
(«Huset København»/Euro Café er markeret med blåt)
For at afslutte, er der kun at byde velkommen til det 59. Internationale Melodi Grand Prix i København. For at citere Oehlenschläger i vores nationalsang:
«Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
nær salten østerstrand.
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark.»
Rigtigt hjerteligt velkommen til København og Danmark, må opholdet blive mindeværdigt og godt – må bedste sang vinde!
