Bloggen forut for den 2. semifinale skulle ganske vist have været ved Eirik Finbak, i tråd med den som lå forut for den 1. semifinale, men sykdom kan hurtigt gjøre endrigner, så nu bliver det en blogg med danske øyne i stedet for.

 

For likesom jer i det norske, så stiller mit land også op i denne semifinale, og vores egen lille nordiske krig kan begynde, for her er der jo lige meget på spil for begge nasjoner. Ligesom Eirik Finbak skal jeg give mine meninger om de 18 bidrag i vores semifinale, men skal dog gjøre det på en lidt anden måde, ved blot at sette dem ind i rekkefølge, med den «dårligste» først.

 

18. plass.

Der var ingen tvivl og ingen slinger i valsen, her plasserer Georgia sig stensikkert. Jeg skal gjøre det kort, her er der larm fra start til slutt, og det giver mig ingen verdens ting.

 

17. plass.

Det er kanskje nok mig som den ikke fenger, men det virker som om mange andre falder i svime over den – her er det Ukraine jeg mener. Meget elektronisk og lidt manisk, meget monotomt i min verden. Mnej, de går nok videre, men ikke med mine sms-stemmer!

 

16. plass.
Hviterussland stiller med et utpreget slavisk nummer, og det giver trods alt lidt point på kontoen, men ellers er det ikke meget at blive imponeret over her. Halvkedelig og blodfattigt bidrag i min verden.

 

15. plass.

Her er det så at jeg bliver ganske upopulær, for der befinder Norge og Agnete sig. «Icebreaker» deler vandene, og jeg er desværre i den lejr, som finder det norske bidrag dybt underligt med de kraftige temposkift. Og selvom at jeg egentligt synes Agnete gør det godt på scenen, så er det ikke nok til noget der er fantastisk for min del. Faktum af at hun har været isoleret både før Eurovisjonen og ligeledes under gør, at jeg tror det kan blive en hæmsko for det norske bidrag, og derfor placeres Norge så langt nede på min liste. Mit nordiske hjerte håber til gengæld at Norge kommer med til finalen.

 

14. plass.

I fjor var jeg kanskje en av de få, som på ingen måder lod sig imponere av Belgia, og igjen i år, er der ikke mye å komme efter hos mig. Det minder mig lidt om et par bidrag fra Litauen gjennom årene, og vi ved jo alle hvor stor sukses de har haft. Jeg tror ikke på Lauras sjanser i år.   

 

13. plass.

Her finder vi et af de lande, som normalt høster stor ros fra min side veien ind i år. Israel sender egentligt et rigtigt fint bidrag, og velsunget er det også, men Hovi Star bliver på en eller anden måde den, som får det til at falde for min del. Han irriterer mig på en eller anden måde, uden at jeg kan sætte noget specifikt på det. egentligt ganske ulig mig, som normalt blot laver en vurdering af låterne fremført live, uten å se på scene, kleder, osv.

 

12. plass.

Her vil Eirik Finbak fortryde sit sykeleie, for der plasserer jeg Serbia. Sanjas sangkundskaber kan man ikke sætte noget på, men låten er ikke mig. Der er egentligt ikke meget at sige om det, andet end at den ikke fenger for min del. 

 

11. plass.

Albania er ligesom de sidste par stykker et bidrag som er midt i, hverken virkelig dårligt, og heller ikke fantastisk på nogen måter. Lidt anonymt, men med en smule nerve, som trods alt tager den lidt højere op.

 

10. plass.

Moderne men også ensformigt, det er ordene som kommer frem, når jeg tænker på Litauen i år. Så det trækker lidt i begge retninger for min del her, men skulle jeg sige 10 lande videre, så kniber Litauen sig lige med, ud fra det moderne indtryk.

 

9. plass.

Her er finder vi et av de lande jeg vanligvis dekker, og oftest får man jo et forhold til dem, på den ene eller den anden måde. Sveits stiller med Rykka, som sliter med å ramme tonerne helt hvor de bør være, derimot er bidraget egenligt et ok moderne bud.

 

8. plass.

Her kommer jeg så lidt til kort, for bidraget er radiovenligt nummer, som jo altid går rent ind hos danskerne. Til gengæld vil de onde tunger sige, at Irland med Nicky Byrne ikke klarer sig til noget godt, når han skal synge live, og derfor strander irerne længere nede, end de normalt ville gøre for min del, med et radiovenligt nummer.

 

7. plass.

Country-pop med trallelalle-faktor, går oftest ind hos mig, og med noter af en Shania Twain og the Corrs, så lægger Slovenia sig egentligt fint til for min del. Ikke det mest moderne, men den kan et eller andet.

 

6. plass.

Her kommer jeg så ind i mine personlige holdninger, som skal pakkes sammen, og konstantere, at de lande som får lov til at stille, skal vurderes på højde med alle andre. For min del har Australia intet at lave i konkurransen, men Dami skal have en tommel op for et rigtigt fint bidrag, som er velsunget live og som skiller sig ut. Kunne såmænd også tage en af de neste plasser op ad, hvis det skulle være.

 

5. plass.

Her kommer så mit naboland i sør-Øst, Polen, som stiller med et uventet bidrag, som formåede at skubbe 2 favoritter ut i den nasjonale finale. Medio råt, flot og enkelt – tror at den skiller sig ut positivt.

 

4. plass.

Bedste bidrag fra Bulgaria til dato, moderne og rigtigt fint, med noter af slavisk i sig. Behøver egentlig ikke mye mere å sige for dem, der vil uten tvivl blive danset vidt og bredt til deres bidrag i år.

 

3. plass.

Velskrevet skrevet radiovenligt bidrag, fremført av 3 sympatiske gutter fra Danmark. Kritikkere mener at det er forudsigeligt og typisk dansk – tjah, hvis det er typisk dansk, så er det jo trods alt rette land som sender det afsted. et patriotisk PøjPøj til egne gutter torsdag kveld! 

 

2. plass.

Kaliopi er på det seneste blevet knebent overhalet af min nr. 1, men Makedonia sender Balkan-toner som flirter med Italia på bedste vis. Jeg nyder noget på eget språk, fremført av en moden artist, som jeg vet kan levere til UG med kryds og slange, når hun indtager scenen. Her er der hverken: barbie, forvoksede teenager eller minialistisk påkledning – her er der en enkel og høy kvalitet. Et velfortjent PøjPøj til Kaliopi fra min side, hun fortjener sukses denne gang.

 

1. plass.

Jeg har dekket finalen i Latvia gjennom flere år. Elektro-musik er ikke altid min største nytelse, men her falder det i en fantastisk forening bundet sammen af Justs. «Heartbeat» har indtaget mig, og jeg har taget mig selv i at skrue temmelig høyt opp for musikken i bilen, når den kom frem på anlegget. Hatten af for Latvia, og alt mulig PøjPøj til Justs og en forhåbentligt sikker tur til finalen.

 

For al del, skal jeg afsløre, at de lande jeg tror går videre i kveld er: Australia, Bulgaria, Danmark, Israel, Latvia, Litauen, Makedonia, polen, Serbia og Ukraine.

 

Der er forskel på min «tror» og «håper», men skulle jeg lave en «Hviterussland», og sætte dagsordenen i morgen kveld, ville resulatet blive som ovenfor. Der skal dog ønskes lykke til, til samtlige 18 bidrag i semifinalen, må de 10 bedste blive at finde i finalen på lørdag!