I vores kontinents Syd-Vestligste hjørne finder man næste land i serien – Portugal er landet, kendt som en god værts-nation for mange solhungrende turister, men de har så meget andet end solen at byde på! Vi snakker bl.a. her om: Smuk natur, Portvin & Madeira, Skaldyr & Fisk, Historie, Flotte bygninger, Nellikerevolutionen, Christiano Ronaldo, Beklædning & Kork. Vender vi øjnene mod Eurovisionen, så har vi her et land som stadig hænger ved, til trods for at de desværre aldrig har haft netop den største succes! Portugal lagde sit frø i København tilbage i 1964, med få undtagelser har de troligt været på scenen hvert år – dette til trods for den kedelige realitet, at bedste placering ved en finale til dato er en 6. plads…

Dette fantastiske landet har givet os: Pop, Rock, Ballader & Etno – og jeg har personligt værdsat adskillige af deres bidrag, og har sørgmodigt gang på gang set dårlige placeringer efterførlgende, når afstemningen var vel overstået. Håber at andre vil tage med ned af mindernes avenue – vil glædes og gøre gode gensyn, ligesom at jeg gjorde da artiklen skulle laves! Hop ombord på båden, og lad os lægge fra kaj i Lissabon – blot se og lytte til hvad Portugeserne gennem tiden har leveret til Europa, i håbet om at bryde «forbandelsen» som hviler over ESC-landet, som lagde ud med dårligste placering første året!

Fakta på Portugal i Eurovisionen:

• 1.-5. pladser: 
• Top 10: 1971 (9), 1972 (7.), 1973 (10), 1979 (9), 1980 (7), 1991 (8), 1993 (10), 1994 ( 8) + Semifinalen 2008 (2) & Semifinalen 2009 (8)

Video: Portugal i Eurovisionen.

Portugal startede som sagt deres lange rejse i 1964, de lagde hårdt ud med António Calvário og sangen «Oração» – egentlig en velskrevet og intens sang, men juryerne begejstredes ikke rigtigt, og debut-året som burde være en fest, blev derimod indledt med en trist sidste plads og 0 point. 1965 bliver endnu en nedtur, denne gang dog med ét enkelt point – 1966 bliver revolutionerende, Madalena Iglesias synger «Ele E Ela» til hele 6 point, højeste score for landet, men for 3. året i træk, ender man med 13. pladsen. 1967 – nyt år, nye toner – Portugeserne serverer tidens toner i skiggelse af Eduardo Nascimento, han bringer os «O vento mudou» og inkasserer sølle 3 point, hvilket dog giver den forbedrede plads som nummer 12!

Simone de Oliveira giver en dramatisk fremførelse af «Desfolhada Portuguesa» i 1969, stadig ingen tilsmiling af lykke for landet, og anstrengelserne giver bare 4 point til landet. 1971 er næste i rækken, «Menina do alto da serra» fremføres af den blonde Tonicha – nyt point system, og måske dette var hjælpen til Portugal, i hvertfald får man dette året 83 point, og derved er en fin 9. plads sikret, blot 3 point fra en 6. plads af! 1972 bliver endnu en optur for landet – 7. pladsen sikres via Carlos Mendes, han synger sikkert «A festa da vida» og honoreres med hele 90 point. Perioden bliver atter dårlig, og 1976 er ikke en undtagelse – Carlos do Carmo fremfører ømt og flot «Uma flor de verde pinho» – han ender som nummer 12, med 24 point.

«Portugal i hjertet» er titlen i 1977, Os Amigos fremfører «Portugal no coração« i London – noget siger mig at den ikke var i juryernes hjerter, for en 14. plads bliver det til, og det var så hvad 18 point kunne række til. Manuela Bravo leverer bidraget i Jerusalem 1979 – hun synger » Sobe, Sobe balão Sobe» til en 9. plads, og Portugal kan atter smile. 1980 bliver José Cid’s år, han leverer en frisk tidsklassisk sang, som burde komme højt – og netop dette året smiler lykken til landet, for «Um grande, grande amor» ender med 71 point på 7. pladsen. Hvis man fik point for underlig påklædning, så ville 1981 blive en sikker top 5 for landet – Carlos Paiäo sang «Play-back» iført regnjakke & butterfly, 9 point blev det værdsat med, og man undres stadig over, om de blev givet for: sangen, fremførelsen, tøjet eller hele pakken!

I 1983 kommer Armando Gama på scenen, han sidder ved flyglet og fremfører «Esta balada que te dou» – en midt på træet sang, og en placering som matchede, 13. pladsen med 33 point blev det til. 1984 er næste i rækken, vi bliver ved flyglet, Maria Guinot er dette året artisten, sangen er «Siléncio e tanta gente» – hun klarer sig lidt bedre end fjor året, 11. pladsen sikres med 38 point. 1987 bliver næste i rækken – Nevada er send til Bruxelles, med i lommen var «neste barco á vela» – den imponerer ikke just juryerne, ender med 15 point blandt sidste pladserne. Året efter stiller Dora for anden gang (første gang var i 1986) – hun synger «Voltarei» i Dublin, og ender med 5 point endnu engang i bagerste ende af toget.

Da Vinci er næste i rækken, i Lausanne 1989 kommer der fart over feltet – jeg erkender at «Conquistador» betog mig dengang, og erkender stadig at jeg smiler bredt  når jeg hører den idag. Personligt synes jeg at 39 point og en 16. plads var en undervurdering af bidraget, og det skulle ikke være sidste gang at den følelse kom forbi mig på Portugals vegne. Næste året leverer Nucha en sikker «Há sempre alguém» i Zargreb, sangen ender nederst med 9 point, kun undergået af de Nordiske svaner fra Finland & Norge. i 1991 kommer der atter lidt retfærdighed til – Dulce synger med smuk stemme «Lusitana paixão» i Rom, Europa kvietterer med 62 point og en velfortjent 8. plads.

Millstreet lægger rammen i 1993, Anabela skaffer en 10. plads med «A cidade até ser dia» – lykken smiler endnu en gang til den stolte nation! 1994 og atter Irsk jord under fødderne, disse i form a Sara Tavares – hun fremførte alene på scenen, med stor og smuk stemme «Chamar a música» – 8. pladsen var sikret, og med en margin på 3 point, kunne Portugal have sikret bedste resultatet dengang, men der var stadig noget at smile over i Lissabon og omegn med placeringen! Portugals hidtidige bedste resultat kom endelig i 1996 – Oslo var stedet, Lúcia Moniz gav os «O meu coração não tem cor» – Europa billigede, og gav 92 point som svar, envelfortjent  6. plads var sikret!

Højt at flyve, dybt at falde – det passer godt for landet i 1997, Célia Lawson synger «Antes do Adeus» – egentlig en ok sang, som fik den triste og ufortjente skæbne, at dele sidste pladsen & 0 point med en (unavngiven) nation! Fin og smuk etno kommer der året efter, Alma Lusa er artisten & «Se eu te pudesse abraçar» sangen – hun sikrer endnu en «midt i feltet» placering. Nyt årtusinde, og håb om forbedring på lykke-fronten – i 2003 får vi sangen «Deixa-me sonhar» fra Rita Guerra, et bidrag som nok havde fortjent bedre end 13 point og en 22. plads. Året efter prøver man et nyt spor, Sofia viser vejen med «Foi magia» – men hun bliver i semifinalen med sine 38 point, og en 15. plads på lommen…

Helsingfors lægger grund til i 2007, Sabrina leverer «Dança comigo» i semifinalen, bare 3 point fra en finale billet, må Portugal endnu en gang se ydmygelsen i øjenene, plads nummer 11 indtages med 88 point. 2008 kom så året hvor Portugal sikrer sig 2. pladsen – dog er det i semifinalen, Vãnia Fernandes fremfører den storslående «Senhora do mar» – i finalen går det lidt dårligere, 69 point rækker til 13. pladsen. Sidste skud på stammen blev så Flor-de-Lis, som  med den særegen sang » Todas as ruas do amor» kommer sig videre fra semifinalen, de ender op med en ufortjent 15. plads i finalen, og bare 57 point tilfalder gruppen!

Min personlige mening om Portugal er, at vi her har en nation som gennem tiden har kæmpet, og har leveret mange gode og interessante bidrag, som desværre har fået triste skæbner, og ofte har været undervurderede. Man skal ikke græde over spildt mælk, næste år er de oppe på hesten igen – og klar til at give os oplevelser, vi har de sidste 45 år fået: Drømme, Erobringer, Magi & Passioner! Turen rundt i Lissabons havnemiljø er ovre – hvad vi fremover kan vente fra Portugal er stadig en uvished, og om vi inden for en overskuelig fremtid finder en vinder derfra, står stadig åbent – man har stadig lov til at håbe, det kan ingen tage fra Portugeserne eller mig!