I det Nord-Østlige hjørne av Middelhavet finner man Balkan-landet Hellas, et land som historisk set går tilbage til før fordums tid, og som har haft en noget omtumlet historie. Siger man Hellas, må man også sige: Historie, Mytologi, Feta, Oliven, Citrus frukter, Ouzo, Vin, Sol, Klipper & Strand – men også gamle historiske bygninger, krige & Olympen.

Musikalsk set bevæger vi os rundt blandt: Klarinet, Gadia, Lira, Guitar, Mandolin, Bouzuki, Baglamas & violin – ser man samtidig en kædedans, så er man klar over at vi er kommet til rette landet.

Fortsetter vi innen for musik og dans, og ser nermere på Eurovisjonen, så har Hellas tradisjonelt set leveret mange etno-bidrag, men har dog som Tyrkia set lyset, og de seneste år leveret mere ”metervarer” bidrag, som sikrer fleres tilfredshet, og det er jo hvad det gelder om, for at komme til tops i konkurransen.

Landet har været inne og ute av konkurransen gjennem årene, men de seneste år har de dog været stabilt med hvert år.

Hellas’s fakta:

1.       Plasser: 2005 – Helena Paparizou ~ “My number one”

2.       Plasser: –

3. – 5. Plasser: 2001(3), 2004 (3), 2008 (3), 1977 (5) & 1992 (5)

Video: Hellas i Eurovisjonen.

Hellas startede den 6. April 1974 sin ESC-karriere i Brighton, Marinella fremførte ”Krasse, Thalassa ke tagori mou” – en ganske typisk gresk sang, med tidens tråd. En placering som nummer 11 av 17, blev begyndelsen for grekerne i konkurransen.

1976 blev neste forsøk, denne gang med Mariza Koch ved roret, hun sang ”Panaghia mou, Panaghia mou”  – bare 5 lande blev imponeret av denne, og med 20 poeng ble Hellas nummer 13, med plass til fremtidig forbedring.

Året etter blev første succes for Hellas, gruppen Pascallis, Marianna, Robert & Bessy gav os ”Mathema solfege” – en ikke typisk gresk sang, som imponerede kontinentet, 92 poeng og en 5. Plass kunne de prale av deretter. ”Charlie Chaplin” blev leveret av Tania Tsanaklidou i 78-årets utgave, en 8. Plass kom med i bagasjen fra Paris, da Tania drog mod det greske etter konkurransen.

1979 blev året for ”Socrates” til at inngå i ESC, Elpida sang den tidstypiske sang Jerusalem, og ennå en 8. Plass blev sikret til statistikken, som viste en ok start for de første 5 år.

I 1980 trådte en jente ind på scenen, som seinere hen vel nermest skulle blive en «ESC institusjon” – Anna Vishy & the Epikouri fremførte sangen ”Autostop”, men endte med en beskeden 13. Plass etter at have mottat 30 poeng. Yiannis Dimitras fik sjansen i 1981 med bidraget ”Feggari kalokerino” – den storladede greske balade av Yiannis, med en fin pianist ved sin side, endte op med ennå en plass nummer 8.

Hellas stod over året etter, men var retur etter det ene år, Christie var sanglerken, ”Mou les” var ordene hun sang, men en fin sang i et sterkt felt, giver ikke høje poeng, og 14. Plassen ble realiteten.

Hellas stod over ennå et år, men kom retur på scenen i Gøteborg, Takis Biniaris fik muligheten for at vise sit værd, og det ble med den litt anonyme balade ”Miazoume” – anonymitet belønnes ikke i ESC, og 16. Plassen tilkom Hellas, med bare 7 poeng fra Storbritannia, 8 fra broderlandet Kyprus!

Ennå et 2 års spring tok Hellas, og i Bruxelles trådte til gengeld Wham ind på scenen, eller rettere sagt Bang, som klart lignede et muligt forbilde – sangen ”Stop” var i beste 60’er stil, fuldennt med koristerne, hvoraf den ene skulle bli interessant både 2 & 9 år etter! Stop endte midt på treet, 64 poeng & 10. Plassen.

Aprhoditi Fryda tok turen til Dublin for at forsvarer de blå/hvide farger, sangen ”Kloun” kun på visse dele minde om Tysklands bidrag fra 1979, men dette bidrag endte i den anden ende av skalaen, med 10 poeng og en 17. plass.

Marianna (Efstratiou) trådte fra bakgrunnen til forgrunnen, da hun som solist fremførte den søte ”To diko sou asteri” i Sveits – bl.a. 2 * 12 poeng & 1 * 10 poeng hjalp Hellas op på en 9. Plass i Alpe-landet.

Nyt årti startede, og Hellas lagde ud med Christos Callow & Wave, som i Jugoslavia sang ”Horis Skopo” til en 19. Plass, de trofaste venner fra Kyprus leverede halvdelen av poengene, den andre delen kom fra Nederland.

Sofia Vossou med den fantastiske stemme kryssede det Ioniske Havet i 1991, med sig brakte hun sangen ”Anixi” – en sang som fik en liten uretferdig skepne, hjulpet på vejs av en saboterenne Saxofonist fra RAI’s unnerhållnings orkester. Den flotte sang endte som nummer 13, med bare 36 poeng.

Cleopatra fik reisen til Malmø året etter, og stolt ståenne foran vikingeskipet sang hun den store etno inspirerte ”Olou tou kosmou i elpida” – etter fjorårets skuffelse, fik Hellas en fin opreisning, da 94 poeng strømmede til, og lykkeligt endte på en 5. Plass.

Ennå et etno bidrag kom på banen i Millstreet, Katerina Garbi sang ”Ellada, hora tou fotos” til 9. Plassen, med 64 poeng tildelt fra ca. halvdelen av landene.

1994 brakte Costas Bigalis & the Sea lovers til Dublin, sangen ”To trehantiri (Diri Diri)” var ganske typisk gresk, uden at være prangende, sangen inkasserede en (kanskje) fin 14. plass for det.

1995 stod for tur, da Elina Constantopoulou reiste avsted med sangen ”Pia Prossefchi” til Den Grønne Ø ude i Vest – etno-sangen tok sig pent ut, og endte midt på treet som nummer 12.

Marianna Efstratiou tok for 3. gang reisen på vejne av Hellas, Oslo Spektrum ble destinasjonen, hvor hun sang ”Emis forame to himona anixiatika” – denne gang fik hun sin hidtil dårligste plasering, da hun ender på 14. plassen.

Navne-søsteren Marianna Zorba sendtes året etter til Dublin, med den særegen etno sang ”Horepse” – den honoreredes med et par poeng ekstra, og det rakte til 12. plassen dette året.

Dionysia & Thalassa group sendtes til de Britiske Øyerne med ”Mia krifi Evaisthissia” i bagasjen, den blonde jente imponerede tilsynelatenne ikke Europa, bare 12 poeng kom til Hellas, og alle var flot sponsoreret av familjen på Kyprus, som derved redede grekerne fra ydmykelsen med 0 poeng!

En liten pause fulgte deretter, inntil København kaldte til fest – den svensk-fødte Søskende-Duoen Antique sendtes frem med sangen ”Die for you”. Etter en fin kamp om toppen, endte grekerne på 3. Plassen med 147 poeng.

Estland var verter i 2002, året hvor Michalis Rakintzis fikk sjansen, og det ble med sangen «S.A.G.A.P.O.» – lad os snildt konstanterer at der manglede et par toner, men han klarede sig dog helt op til en 17. plass, godt hjulpet på vei av 12 poeng fra de blodbeslektede på øen mod Øst.

Turen til det andre av Baltikum-landene fik Mando og bidraget ”Never let you go” – en sang som kanskje nok var bedre end damen, som nok tjente et par poeng på dressen i stedet, Hellas viste at de bør være takknemlig overfor Kyprus, som med ennå en 12’er hjalp dem op på en fornem 17. plass.

En av de store i Hellas var Sakis Rouvas, og han sendtes til nabolandet Tykia med sangen ”Shake it” – rytme, strip & let klete dansere sikrede først en 3. Plass i Semifinalen, og det samme ble resultatet seinere i Finalen.

4 år var gået, siden Helena Paparizou sidst stod på ESC-scenen for Hellas, denne gang sang hun dog landet til tops, etter 31 års kamp i konkurransen, sejrede Hellas endelig – «My number one» blev også Europas nummer 1, og dette med 230 poeng.

ESC-legende Anna Vissi trådte en på scenen i Athen med sangen ”Everything” – den fine pover balade endte på en 9. Plass, men dog ikke den bedste plassering Anna havde lakt for dagen.

Sarbel fik sjansen i 2007, metervaren ”Yassou Maria” var bidraget, som så mange andre lette bidrag, tiltalte mange og endte på en fornem 7. Plass.

Kalomira var jenten i 2008, som tok sig turen til Serbia med bidraget ”Secret combination” – når både sang og artist minner om Britney Spears, så skal det jo gå vel, 1. plassen inntok hun i Semifinalen, og deretter en 3. plass i Finalen.

Foreløpigt sidste artist ble en gjenganger, i form av Sakis Rouvas, som denne gang fremførte ”This is our night” – med finurlige midler på scenen, klarede han sig først til en 4. plass i Semifinalen, og deretter til en fornem 7. plass i Finalen.

Olympens vogtere kan være stolte over hvad grekerne har levert, for selvom at kritikere gjennem tiden, har sagt at Hellas ikke klarer sig vel med deres fremmedartede språk, så har de dog blandet sig i top 10 adskillige gange førhen.

Men ganske som nabolandet Tyrkia, så har de kanskje været et offer, ved at de Europæiske juryer ikke altid værdsatte det særegen, som landet gang på gang sendte af sted.

Hvad grekerne fremover vil berike os med ligger stadig i uvisheten, men et ønske kan være at man atter ser på særegen, frem for metervarerne – også selvom at det er en let tilgang til det brede publikum.

Et liten håp er stolte bidrag med karisma & etno, som viser hvilket flot folk det repræsenterer, der sluttes af med et farvel – til Sokrates, Athena, Nike og alle deres venner.

_{Bilde-kilder: Lastfm.com & Youtube.com}