Etter 8 år slutter engasjementet hos EBU for TV-Direktør Bjørn Erichsen, et job som bl.a. blev ham tilbudt, etter at han stod øverst for Eurovisjonens Melodi Grand Prix, i København 2001. Der har været ønsker og håp som ikke blev indfriet, og der er sat nye ”produkter” i sjøen under ham – han rejser hjem til Danmark, med mange gode erfaringer & minder i bagasjen.

Netop hans lederskap av showet i København, nevnes som en av grunnene til, at han seinere blev set som kandidat til posten, som TV-Direktør hos EBU. Da han tiltråtte stillingen, havde han innen lansjeret Børne MGP hos DR, programmet som blev frontløperen til Junior Eurovision Song Contest – et program som startede som et hit, men som seinere hen endrede karakter, og bl.a. de Nordiske lande trak sig ut igjen, og deretter flere av de Vest-Europæiske nasjoner likeså.

Bjørn Erichsen henviser selv til en av årsakerne til, at flere Vest-Europæiske nasjoners fravær skylles, at man ganske simpelt ikke støtter børneprogrammer på lørdags kvelder, i den beste ”primetime”. For at få de Vestlie lande til at deltake igjen, bør der komme endringer til, så det bliver familje unnerholning, som også appellerer til de voksne medlemmer i husstannen.

Gigant apparatet EBU har mange skipe i sjøen: Eurovision Dance Contest, koordinering av Eurovision Young Musicians Contest, Utsenning av Nytårskonserten fra Wien, Børneprogrammer & Dokumentarfilm – men ”juvelen” er stadig Eurovisjonens Melodi Grand Prix, programmet som har været der længst tid, og som med årene har vokset sig større & større. For at få alle disse produksjoner til at fungerer, sidder der i dag 20 personer i tv-avdelingen hos EBU i Geneve, og jobber for at vi som forbruker kan få kvalitets-programmer, på tvers av grenserne.

Bjørn Erichsen henviser til, at enhver regjering anerkjenner straks verdien av ESC, og ingen administrasjon vil lade en sådanne mulighet gå til spilde.  Man skal have den offentlige støtte med i kulissen på et så stort show – det er ofte en værdiful støtte både økonomisk, sikkerhetsmessigt, men også på alle andre områder. Det er dog viktigt at man får holdt politik ute av konkurransen, dette geller både fra arransjøren, men også i sangene og hos deltakerne, som før er set med konsekvenser før programmet løp av staben.

I en verden fuld av problemer, så rammes vertsnasjonerne også før de skal have delegasjoner og gjester fra deltaker landene, det sås bl.a. i forbinnelse med den politiske uro indenriks før Ukrainas vertsskap, Kosovos løsrivelse fra og etterføljene uro i Serbia før deres vertsskap – og homofiles sikkerhet i fjorårets utgave i Moskva, som havde problemer med overfald på minoriteten innen, i forbinnelse med en ellers fredeligt optog.

Verts nasjonerne tager ofte den ambisjon, at man skal gøre det bedre end de tidligere utgaver, så man går langt for at sikre dette – det kombineres med et godt personel hos EBU, og en engasjeret referense gruppe, som vartager konkurransen på veine av EBU’s medlemmer. Det viktigste for dem, er at skape en fornemmelse av, hvordan tingene fungerer i landet og ved verts stasjonen.

Bjørn Erichsen har haft ryktet for, at være mye engasjeret for nye, og især de små medlemmer, i stedet for de store tv-stajoner, som har været med gennem mange år. Mange av de store gamle stasjoner i Vest-Europa, har utviklet sig til at indeholle reklamer, lisens eller kombonasjoner av begge indtegtskilder. Bjørn liker at EBU er baseret på solidaritet, hvor de sterke hjelper de svake – derfor har han netop lakt ekstra vekt på de mindre TV-stasjoner, først og fremmest i det Østlige Europa.

Mange stasjoner, både små og store, har en lang vei at gå, fra de statslige institusjoner til at bli egentlige Public Service Stasjoner – bl.a. i Russland & Ukraina, er de respektive EBU medlemmer ved at utvikle sig som kritiske, sterke aktører i deres egne demokratier.

Av bemerkelsesverdige minder nevner Bjørn Erichsen, at han reelt er skuffet over, at det aldrig i hans tid, er lykkedes at få Italia tilbake til Eurovisjonens MGP, et ønske som ikke kun han har, men også blandt mange fans av konkurransen. De er troligt blevet inviteret hvert år, men et eller andet sted hos RAI, sidder der en og stopper muligheten, men det er aldrig blevet begrunnet, hvilken Bjørn gerne kunne tenke sig at hører. Han mener at RAI har dummet sig i fraveljelse av ESC, især ettersom at RAi selv var en av de stiftende medlemmer.

Et andet minde er i forbindelse med arransjementet i Kiev (Ukraina) i 2005, hvor ledelsen av NTU (den arransjerende TV-stasjon) gik av, samtidig med at regeringen gik av – arbejdet fortsatte, men man var etter tidsplanen. Bjørn bad om et møde med President Yushenko, for at fortelle at man ønskede at trekke sig ut – dagen etter var halvdelen av den nye regjering i møde med EBU-gruppen, et møde som lå blot 10 dage etter valget. Etter liten forhandling, ble det avtalt at der var 5 dage til at finne en løsning – 3 dage ekstra blev tildelt, men så havde den nyvalgte president også løst problemerne, han følte betydningen av arransjementet, man havde arbejdet hårdt for at det lykkedes!

Bjørn Erichsen veljer at stoppe medens at han er på toppen, det er ikke en skam at gå sjelv, det er trods alt bedre end at blive gået. Han gleder sig til at vende retur til Danmark, hvilket familjen hjemme sikkert også ser frem til – nok er kontinentet blevet ”mindre” med billige tilbud at flyve på tværs med, men det er ikke det samme som en fast base i nærheten. Bjørn forlader sit bord hos EBU, og giver rådet til den neste TV-direktør: ”Det handler om at gjøre det riktige på det riktige tidspunktet. Nogle ting er gode, men tiden er ikke god – pas godt på din timing!”

Bjørn Erichsen, eller skal man sige Asbjørn Beha Erichsen, er en mand som har haft mange forskellige milepæle i sit liv: Han var Venstre Socialist og sekretær i bevegelsen ”Vietnam 69”. I 1972 var Bjørn Erichsen en af personerne, som startede en rød Højskole, og han blev den første formand for skolen – Bjørn gik fra VS til DKP (Danmarks Kommunist Parti), hvilket etter nogle år overtog selve højskolen. Bjørn blev medlem av DKP’s centrale Skolingsutvalg, likesom at han underviste på Marxistisk Oplysningsforbund (MOF).  Bjørn er derutover Cand. Phil i Historie.

I 1981 tiltrådte han en stilling som programmedarbeider hos Danmarks Radio i undervisningsavdelingen. I 1991 var han med til at grundlegge Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft (Djursland, Jylland), og var højskolens første forstander. I 1996 vennte han retur til DR, hvor han besad stillingen som TV-Direktør frem til 2002, hvor han som sakt tok sig til samme stilling, bare hos EBU.

Bjørn Erichsen sagde tilbake i 1998, at man enten burde trekke sig fra ESC, eller gå tilbake til en stor nasjonal utveljelse – denne liten kontante konstantering kom, etter at DR’s egne MGP var i krise, og resultaterne ved ESC det samme. Man sadlede om, og det bar frukt i 2000 – året etter stod han i spissen for arransjementet i Parken Stadion, et arransjement som fik stor ros etterpå av bl.a. Svante Stockselius, som fra EBU’s side var øverst, og som kanskje åpnede døren for Bjørns seinere karrierer hos EBU.

Den 60-årige Bjørn Erichsen er en av 3 søskende, som alle har gjort det godt i livet: Søsteren Hanne Reintoft (f. Beha Erichsen) utdannet bogholder & social rådgiver, politiker for Socialistisk Folkeparti (Kommunal politik), seinere hen for Venstre Socialisterne & Danmarks Kommunistiske Parti i Folketinget. Utover dette, har hun haft tillidsposter og medlemsskap av bl.a. Mødrehjelpen & Etisk Råd – og har mottaket adskillige priser, bl.a. innenfor Modersmåls-selskapet & Dansk Kvinnesamfund. Hun har siden 1969 været forfatter til rundt 16 bøker, bl.a. politiske, sociale & danske historiske verker.

Broderen Troels Kløvedal (f. Beha Erichsen) er eventyrer og jordomreisende forfatter og foredragsholler, som mest er kjennt for sine lange reiser på skipet ”Nordkaperen”, som også danner grunnlaget for de fleste av hans bøker og tv-utsendelser. Over 20 bøker har siden 1978 set dagens lys fra hans side, største delen om hans eventyrlige reiser, men også børnebøker og en reisebok om broderen Asbjørn er på listen.

Artiklen er bl.a. lavet ut fra et interview, lavet av Sietse Bakker til Eurovision.tv (Artikel 1 & Artikel 2) i forbindelse med Bjørn Erihsens slutning, men dertil er der lakt supplerenne informasjoner om ham som person, og hans øvrige virke og relasjoner.